Seværdigheder i Tanzania
Her på siden har vi samlet alle Tanzanias nationalparker, de mest berømte bjerge og søer på kortet, så du kan læse om alle disse seværdigheder og opdage, hvad Tanzania har at byde på.
Ved at klikke på ikonerne på vores interaktive kort, kan du læse mere om naturoplevelserne, der venter på dig i nationalparkerne, ved søerne og på bjergene i Tanzania.

Kilimanjaro
Mount Kilimanjaro er med sine 5.895 meter Afrikas højeste bjerg og er samtidig verdens højeste fritstående bjerg og kaldes derfor også for ‘Afrikas Tag’.
Mount Meru
Mount Meru er med sine 4.565 meter over havets overflade det tredje højeste bjerg i Tanzania og det femte højeste i Afrika. Bjerget ligger ved Arusha og er egentlig en aktiv stratovulkan.
Udzungwa
Sammenlignet med Kilimnajaro, er Udzungwa bjergene meget anderledes, da de er meget frodige og de grønne bjerge er dækket med vild og spændende skov.
Rukwasøen
Rukwasøen er mest kendt for det vilde dyreliv, der lever ved søen. Her findes den største koncentration af krokodiller og flodheste, samt hundredvis af fuglearter.
Victoriasøen
Victoriasøen er den næststørste ferskvandssø i verden og har et alsidigt og dyre- og planteliv. Vandet er altid funklende blåt, og i dybden findes der mange farverige tropiske ferskvandsfisk.
Lake Manyara
I Lake Manyara nationalparken og søen kan du få en fantastisk safari oplevelse, hvor du kan spotte stort set alle de kendte dyr fra Afrika.
Lake Natron
Lake Natron er den mest kendte sodasø i Tanzania, og søens geologi og biologi er noget af det mest unikke i verden. Søen er bl.a. den vigtigste yngleplads for den lille flamingo (Phoenicopterus minor).
Malawisøen
Malawisøen er Afrikas tredjestørste sø. Især sandstrandene og de fredelige omgivelser ved Malawisøens bredder er bestemt en god oplevelse.
Lake Eyasi
Lake Eyasi byder både på fantastiske natur og kulturelle oplevelser. Her lever Masai-stammen Datago samt andre små skovfolkstammer i harmoni med naturen.
Tanganyikasøen
Tanganyikasøen er verdens næstdybeste sø og rummer en stor biologisk mangfoldighed. I Tanganyikasøen lever mange endemiske fiskearter.
Arusha nationalpark
I Arusha nationalpark kan du få en fantastisk oplevelse i yderst frodige omgivelser. I parken findes bl.a. bjerget Mount Meru og Ngurdoto krateret, omringet af en frodig grøn regnskov og de smukke søer, Momela Lakes.
Savanane nationalpark
Saanene nationalpark er faktisk en ø i Viktoriasøen og en relativt ny nationalpark. Her kan du også opleve et meget interessant dyreliv i en behagelig ø-atmostfære.
Serengeti nationalpark
Serengeti en af de mest kendte nationalparker i Tanzania. Parken har et utrolig mangfoldigt dyreliv, som bestemt kan opfylde alle forventninger til en Tanzania safari.
Kilimanjaro nationalpark
I Kilimanjaro nationalpark findes, ud over Afrikas højeste bjerg, nogle af de smukkeste og mest varierende naturlandskaber og et rigt dyreliv.
Tarangire nationalpark
Tarangire Nationalpark har den største koncentration af dyreliv uden for Serengeti slettens økosystem. Parken er således en fantastisk destination, hvis man er vild med safari.
Mkomazi nationalpark
Mkomazi nationalpark er en spektakulær vildmark, hvor naturen virkelig har fået lov til at vokse i sin egen retning. Her finder du både dramatiske landskaber og et imponerende og vildt dyreliv.
Saadani nationalpark
Saadani nationalpark er den eneste nationalpark i Tanzania, der har direkte grænser til havet. Parken har derfor en unik kombination af marine og fastland flora og fauna.
Mikumi nationalpark
Mikumi nationalpark er en stor afrikansk vildmark, som grænser op til Selous vildtreservatet. Derfor findes der her en særlig stor koncentration af vilde dyreliv og spektakulær natur.
Udzungwa nationalpark
Udzungwa nationalpark er en yderst smuk og frodig park, som byder på fantastiske trekkingture. Du kan for eksempel trekke langs Sanje Vandfald stien, som fører til den fantastiske 170 meter høj vandfald.
Kitulo nationalpark
Kitulo nationalpark er en yderst smuk park og et botanisk vidunder. Parken er hjem for mere end 350 karplanter, 45 sorter af orkidéer, samt mange flere fantastiske planter.
Ruaha nationalpark
Ruaha nationalpark ligger i hjertet af Tanzania og byder på et vildt landskab og imponerende koncentrationer af rovdyr, samt kæmpe bestande af elefanter og bøfler.
Katavi nationalpark
Katavi nationalpark må antages at være, hvordan Afrika så ud for flere århundrede siden – det ægte Afrika. Parken er indbegrebet af vildnis og gemmer på en stor og mangfoldig bestand af forskellige safaridyr.
Mahale nationalpark
Mahale nationalpark er én ud af blot to beskyttede områder for chimpanser i Tanzania. Her kan du trekke dybt inde i junglen for at finde chimpanserne i underskønne naturomgivelser.
Gombe nationalpark
Gombe nationalpark er den mindste af alle nationalparkerne i Tanzania. Her foretog den berømte Jane Goodalls sin banebrydende forskning i chimpansernes sociale relationer. Jungletrekking er en af parkens hovedattraktioner.
Lake Manyara nationalpark
Lake Manyara nationalpark byder på en stor diversitet af både flora og fauna. Lake Manyara nationalpark er dog især kendt for sine træklatrende løver.
Rubondo nationalpark
Rubondo nationalpark er også en ø i Victoriasøen. Her finder du også mange spændende vilde dyr, da store dele af Rubondo er dækket af skov.
Tanzania er landet, hvor du kan få de vildeste safari oplevelser, fantastisk trekking og bjergbestigning, kulturelle oplevelser uden lige, eksotisk ø- og strandferie og meget mere.Tanzania byder altså på alt, hvad hjertet begærer. Tanzania er et land i Afrika med en interessant historie og nogle af de mest spektakulære naturlandskaber i verden. Tanzania er faktisk en sammenslutning af fastlandet Tanganyika og ø-gruppen Zanzibar, og har et samlet areal på 947.300 km2. På grund af dets størrelse er landet opdelt i 30 regioner. Der er store regionale forskelle, både med hensyn til diversitet i naturen, dyrelivet og kulturen.
Der er mere eller mindre et ubegrænset antal af oplevelser i Tanzania, og hvorend du befinder dig i landet, er du ikke langt fra en eller anden seværdighed. I Tanzania vil du få oplevelser, der med garanti vil give minder for livet. Der er i Tanzania blandt andet nogle af verdens bedste og største nationalparker, som dækker cirka en tredjedel af landet. Du kan eksempelvis opleve Serengeti Nationalpark med det mangfoldige dyreliv, Ngorongoro-krateret med dets fantastiske scenerier, Afrikas højeste punkt, bjerget Kilimanjaro, samt mange fantastiske store søer og floder og meget mere.