Kilimanjaro-rejser med fokus på akklimatisering og smukke oplevelser på bjerget

I Tanzania har du muligheden for at få en enestående oplevelse med Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro, der i folkemunde også bliver kaldt “Afrikas tag”. Ud over at være Afrikas højeste bjerg er Kilimanjaro med sine 5.895 meter samtidig verdens højeste fritstående bjerg. Kilimanjaro er med sin ret en af Afrikas vigtigste seværdigheder. Det høje og karakteriske bjerg har en fantastisk majestætisk udstråling, som ikke mindst skyldes den snedækkede top og nogle helt spektakulære tanzanianske højsletter, der omgiver bjerget. Det er i sandhed et enestående bjerg med nogle helt unikke scenarier og absolut et besøg værd på en rejse til Tanzania.

Kilimanjaro byder på alt, hvad der kan ønskes af en oplevelsesrig ferie. Man kan eksempelvis bestige det fantastiske bjerg og komme helt op til toppen, hvor man vil få en helt spektakulær udsigt ud over de tanzanianske smukke landskaber, så langt øjet rækker. Er man ikke helt modig nok til at bestige hele bjerget, har man også muligheden for at tage på mindre treks på flere forskellige ruter, som byder på nogle helt unikke naturoplevelser. Foruden bjergbestigning kan man endvidere få en god safari oplevelse i Kilimanjaro Nationalpark, hvor man vil støde på nogle vildt spændende afrikanske dyr i deres normale omgivelser. Alt i alt er en rejse til Kilimanjaro en oplevelse i en absolut særklasse, som man ikke vil glemme igen.

Fantastiske Kilimanjaro-rejser

Drømmer du om at stå på afrikas tag? Så lad os hjælpe dig med at bestige Kilimanjaro.

Kilimanjaro 5.895 meter
8 dage på den fulde Lemosho rute, Kilimanjaros flotteste rute med størst topchance
Kilimanjaro, safari og Zanzibar
Det optimale eventyr - bestigning af Kilimanjaro, storslået safari og badeferie på eksotiske Zanzibar.
Kilimanjaro Machame ruten
Tag med eksperterne på Kilimanjaro. 7 dage med optimale topchancer
Kilimanjaro

Kilimanjaros historie

Kilimanjaro bjerget hedder officielt Mount Kilimanjaro og er placeret i en nationalpark af samme navn i det nordøstlige Tanzania. Mount Kilimanjaro er forbundet med magi og mystik, da bjerget for det meste er dækket af svævende hvide skyer og den hvide sne på toppen. Kilimanjaro har i århundreder været omdrejningspunkt for det østafrikanske folks sagn og myter. Området har været beboet af mennesker siden tidernes morgen, og der er desuden blevet fundet spor af mennesker, der har jaget dyr og samlet planter omkring Kilimanjaro, langt tilbage i historien. Mount Kilimanjaro har tidligst vist sig at være et vigtigt område, der skal beskyttes, og dette anså de europæiske kolonimagter hurtigt. Det var den tyske kolonimagt, der i begyndelsen af ​​det tyvende århundrede erklærede Mount Kilimanjaro og de tilstødende skove til vildtreservat og fredskov. Senere i 1973 blev den del af bjerget, der er over trægrænsen (omkring 2.700 meter) omklassificeret som en nationalpark, hvor Kilimanjaro nationalpark i 1987 blev erklæret et verdensarvsområde af UNESCO på baggrund af den helt enestående natur samt de særlige geologiske forhold, der eksisterer i området. Sidst i 2005 blev området udvidet til at omfatte hele den montane skov og de omkringliggende arealer. Således er Kilimanjaro Nationalpark i særdeleshed et vigtigt og centralt område i Tanzania, der bliver passet på, samt et område som bestemt er værd at besøge.

Naturen på Kilimanjaro

Kilimanjaro er en stratovulkan eller keglevulkan, hvilket betyder, at bjerget er opbygget af mange lag af lava, som er opstået, når to kontinentalplader støder sammen. Forskellen på en stratovulkan i modsætning til eksempelvis en skjoldvulkan er, at siderne ofte er mere skrå, lavaen er mere tyktflydende. Hermed har Kilimanjaro sin karakteriske kegleformet udseende og unikke geologi. Kilimanjaro har tilsammen tre vulkanske toppe; Kibo, Mawenzi og Shira, hvor Uhuru Peak er det højeste punkt på bjerget og er placeret på Kibo. Kilimanjaro er en sovend vulkan, men har sidst været i udbrud for mere end 100.000 år siden. Selve Kilimanjaro Nationalpark dækker ikke over et ret stort areal, da Kilimanjaro bjerget råder over størstedelen af nationalparken. Dog har parken nogle af de mest unikke og varierede landskaber i verden. Dette skyldes, at Kilimanjaro strækker sig over meget store højdeforskelle, og dermed har området også store klimatiske forskelle. Kilimanjaro dækker over fem klimazoner, hvilket viser sig i de meget forskellige omgivelser efterhånden som man bevæger sig op af bjerget. Således er Kilimanjaros bjergskråninger frodige og dækket af en tyk, grøn skov. De omkringliggende sletter er tørt græsland, som er hjemsted for elefanter, løver og mange andre af de fantastiske dyr, der lever på savannen. Befinder man sig ved foden af Kilimanjaro er man således i et tropisk skovområde. Jo højere op ad Kilimanjaros bjergskråninger man bevæger sig, jo lavere bliver buske, lyngområder eller kæruld. Den tropiske skov bliver hermed afløst af mere golde områder, som så bliver afløst af et ørkenlignende landskab på vej op mod toppen. Længst mod toppen kan ikke engang disse hårdføre planter klare sig, men kun larver, mos og nogle få stenbræk overlever de ekstreme forhold. Dog er der helt ved kraterhullernes varme dampe et par få og hårdføre planter, der med deres rødder klynger sig til den fattige jord. Helt på toppen af bjerget er der til gengæld et polarområde med sne og gletschere. Polar-landskabet på toppen er et absolut unikt naturfænomen, idet Kilimanjaro er placeret tæt ved ækvator. Turen op af Kilimanjaro er helt unik, og man får betydningen af klimazonerne helt ind under huden. Kilimanjaro er et yderst smukt naturområde, som man næsten ikke må gå glip af, når man er i Tanzania.
Kilimanjaro
kilimanjaro tropisk
kilimanjaro endemisk
kilimanjaro sne

Bestigning af Kilimanjaro

At bestige Kilimanjaro er noget af det smukkeste, man kan opleve og bestemt en oplevelse, der kan anbefales på det stærkeste. Bestigningen af Kilimanjaro vil give dig mulighed for at stå på toppen af Afrikas tag og få en helt enestående udsigt ud over det fantastiske afrikanske kontinent. Der er en næsten endeløs liste over mulige oplevelser, der kan fås på vejen op ad Kilimanjaro. De fem klimazoner gør, at du kommer igennem forskelligt vejr, temperaturer og bevoksning. Ligeledes forandrer dyrelivet sig, og utroligt nok kan mange dyrearter overleve i de tynde luftlag. På toppen af denne sovende vulkan har du mulighed for at opleve gletsjer og den smukke snehvide top omgivet af svævende skyer. Det kræver dog lidt god fysik at bestige Kilimanjaro, idet bjerget er så højt, og man derfor kan risikere at få en slem højdesyg, hvis man ikke når at tilvænne sig til højdeforskellene. Dog hvis man er i god fysisk form, burde man sagtens kunne bestige Kilimanjaro. Hvis man kan løbe en god halv time uden at blive forpustet, er dette en indikation på, at man er i god form. Men det er altid en god idé at træne op med cardio træning inden afrejsen. Det er dog ikke anbefalet, at folk der lider af lungesygdomme eller dårligt hjerte bestiger Kilimanjaro, da dette kan være skadeligt for deres helbred. Derimod er der rigtig mange forskellige ruter og treks at vælge imellem, så man kan næsten altid finde en, der lige præcis passer til én. trekkking kilimanjaro og plante

Safari i Kilimanjaro Nationalpark

På en rejse i Kilimanjaro Nationalpark er der foruden bjergbestigning også mulighed for safari. Der kan findes en lang række spændende pattedyr i parken. Over trægrænsen er især træhyraxen ofte set, ligeledes er duiker antilopen og forskellige gnavere et normalt syn. Sommetider viser bushbukken og den røde duiker antilope sig også over trægrænsen, ellers ser man de fleste dyr nede i den montane skov. Cape bøflen holder til i den montane skov, og lejlighedsvis bevæger denne sig ud på de åbne græsarealer. Hvis man er på udkig efter elefanter, holder disse ofte til mellem Namwai og Tarakia floderne, og en sjælden gang bevæger elefanterne sig op mod højere stigninger. Yderligere kan man i de montane skovområder opleve både den blå abe, sort og hvid colobus, bushbaby og leoparder, samt mange andre dyr. Således er der stadig mulighed for at gå på safari opdagelse i Kilimanjaro Nationalpark, på trods af bjergets dominerende betydning for området. kilimanjaro elefanter
kilimanjaro næsehorn
kilimanjaro leopard
kilimanjaro giraffer

Rejse til Kilimanjaro

Der er mange overnatningsmuligheder i parken, dog mest på vej op ad bjerget, da de fleste som besøger parken, er her for at bestige Kilimanjaro. Dermed er der flere hytter og lejrpladser rundt omkring på bjerget. Yderligere er der adskillige hoteller og lejrpladser uden for parken, eksempelvis i landsbyen Marangu eller byen Moshi. Man kan nå Kilimanjaro nationalpark med fly til Arusha Lufthavn, eller direkte til Kilimanjaro Lufthavn, begge ligger tæt på nationalparken. Fra lufthavnene kan man kan køre på motorcykel eller med bil for at komme frem til Kilimanjaro Nationalpark. Man kan i princippet tage til Kilimanjaro Nationalpark hele året, dog er den klareste og varmeste periode i december, januar og februar. Vejret er dog også tørt, men koldere, fra juli til september.

Leave a Reply