Malawisøen

Malawisøen, tidligere kaldt Nyasa, er Afrikas tredjestørste sø efter Viktoriasøen og Tanganyikasøen. Derudover er Malawisøen den ottende største sø i verden. Malawisøen er 580 km lang og mellem 25 til 80 km bred. Dens samlede areal er på 29.600 km², og den er 706 m dyb på det dybeste sted. For at besøge søen skal man rejse til den sydvestlige del af Tanzania, da Malawisøen ligger i den sydligste udløber af Rift Valley. Malawisøen er delt mellem tre lande, hvilket er Tanzania, Malawi og Mozambique.

Malawisøen i Tanzania

Hvis man ønsker at opleve Malawisøen skal man rejse til den sydvestlige del af Tanzania. Søen ligger tæt ved Kitulo Nationalparken, hvor der også ligger Livingstone bjergene, opkaldt efter dr. Livingstone. Dermed kan man med fordel kombinere en tur til Kitulo med et besøg til Malawisøen. Ikke langt fra søen ligger byerne Kyela, Itungi og Matema, hvilke danner gode baser for et besøg til parken og søen. Tre regioner grænser op til Malawisøen, hvilke er Iringa, Ruvama og Mbeya. Alle tre regioner er yderst spændende at gå på opdagelse i.

Fiskeri i Malawisøen er en vigtig beskæftigelse for den lokale befolkning rundt omkring søen. Ligesom de to andre store søer i Rift Valley, nemlig Viktoriasøen og Tanganyikasøen, er Malawisøen geologisk set meget ung og biologisk særdeles interessant. Som noget særligt findes der i søen utrolig mange arter af cichlider, hvilke udgør tredjedelen af hele verdens kendte cichlide arter.

Oplevelser ved Malawisøen

Malawisøen - strand

Langs søen er der sandstrande og hoteller, hvorfor man kan snorkle, tage på sejlture, surfe, fiske og bade. Der er mange forskellige muligheder for gode oplevelser, når man er ved Malawisøen. Hvis man er interesseret i snorkling eller fiskeri, vil man ikke blive skuffet. Malawisøen indeholder nemlig over 350 forskellige fiskearter, og udmærker sig dermed som en af de søer i verden med den største diversitet. Nogle af de fiskearter man kan opleve er ciclider, hvilket er en meget spændende fiskeart. Derudover er der også en del sjældne arter, som kun lever i Malawisøen.

Udover ovenstående kan man også kombinere turen til Malawisøen med en safaritur til den nærliggende nationalpark Kitulo. Her vil man have mulighed for at opleve den fantastiske natur, der er i dette område. Kitulo er rent faktisk en af de ældste nationalparker, og blev oprettet med det formål at beskytte den helt specielle flora, der er i dette område. Der er utrolig mange smukke orkideer i dette område, hvilket er en fantastisk oplevelse. Malawisøen og det omkringliggende område er yderst smukt og et fantastisk stop, hvis man er i den sydlige del af Tanzania.

Leave a Reply