Mahale Nationalpark
Mahale nationalpark er beliggende ved Tanganyikasøens bredder i Kigoma regionen. Mahale nationalpark har en række usædvanlige kendetegn; for det første er den én ud af blot to beskyttede områder for chimpanser i Tanzania. Det andet område er Gombe nationalpark, som ligger længere nordpå også ud til Tanganyikasøen. Et andet usædvanligt kendetegn ved Mahale nationalpark er, at det er en af de få parker i Afrika, som skal opdages til fods.
Landskabet i Mahale Nationalpark
Nationalparken hedder egentlig Mahale Mountains National Park og har netop taget navn efter Mahale bjergne, som løber tværs igennem parken fra den nordvestlige del til en sydøstlige. Den højeste peak på bjergkæden er på 2.463 meter over vandoverfladen. Som nævnt, skal parken erfares til fods, da der ikke er nogen veje i Mahale nationalpark. Dette er dermed også med til at bevare den smukke natur, og parken virker mere uberørt end andre områder i Tanzania. Den eneste måde at komme til og fra parken er ved båd på Tanganyikasøen.
En safari rejse til Mahale Nationalpark vil give én mulighed for at opleve den frodige skov og beplantning, de smukke Mahale bjerge, samt en underskøn strand. Vandet er krystalklart med smukke kyster. Dette er bestemt en Tanzania safari oplevelse, som alle burde opleve, da parkens exceptionelle skønhed bestemt vil tage pusten fra en. På trods af at det kan være en smule omkostningsfuldt at komme til parken, er det bestemt en park, som må opleves, hvis man elsker safari i Afrika.
Safari i Mahale Nationalpark
Som nævnt i starten, er en af de usædvanlige kendetegn ved Mahale Nationalpark netop, at det er en af de eneste parker, hvor chimpanser lever frit. Rent faktisk er chimpanse populationen i Mahale nationalpark en af de største, som er kendt af mennesket. Yderligere er Mahale nationalpark også det eneste sted, hvor chimpanser og løver lever det samme sted. Således har man både mulighed for at opleve en af de største chimpanse populationer samt sameksistensen med løver, når man er på en safari i Mahale nationalpark.
Udover den underskønne natur må chimpanserne siges at være hovedattraktionen i Mahale nationalpark. Det er yderst sjældent, at der er nogen besøgende i parken, der ikke har set en chimpanse, når de har været på safari i parken. På en vandretur kan det tage mellem en time til en hel dag at finde chimpanserne, men oftest har man succes. Nu senere hen på sæsonen man tager af sted, nu lettere bliver det at finde dem. Udover over chimpanserne er der yderligere adskillige andre primater, som også er interessante at se, når man er på safarirejse i Mahale nationalpark. Ligeledes er der en stor bestand af fugle samt en del flodheste og krokodiller, som altid er tilgængelige ved floden, og leoparden som gemmer sig i træerne.
Når man er i Mahale nationalpark, er det dermed trekking i bjergene, smukke vandreture, udkig efter chimpanser, samt snorkling i Tanganyikasøen, som indeholder mere en 1000 forskellige fisk, der er de aktiviteter, som trækker mange af safarituristerne til parken.
Højsæson i Mahale Nationalpark
Den tørre sæson, som går fra juni til oktober, er den bedste periode at besøge Mahale nationalpark. I denne periode er der nemlig stor sandsynlighed for at opleve chimpanserne i større grupper, solskinnet får nærmest fiskene i Tanganyikasøen til at lyse op og stranden er et yderst indbydende sted at slappe af efter en lang vandretur i parken. Det er dog muligt at besøge Mahale Nationalpark hele året. Regnen ødelægger på ingen måde oplevelsen, og regnen kan på sin vis være med til at gøre safari oplevelsen uforglemmelig på sin egen måde.
Informationer om Mahale Nationalpark
Der er forskellige overnatningsmuligheder inden i parken, eksempelvis kan man leje en bandas, man kan bo i. Yderligere er der forskellige privatejede lejrpladser, som man kan leje sig ind på. Når man er i Mahale nationalpark er det yderligere vigtigt at være opmærksom på, at der gælder særlige regler for opførsel i parken, grundet det særlige forhold med chimpanserne. Man kan læse mere om disse regler, samt transport og overnatning på den officielle side for Tanzania Natonal Parks.
Parkens reguleringer
De fleste reguleringer, som findes i området, er til for beskyttelse af vilde chimpanser. På et besøg i parken skal man overholde disse regler:
- Man må ikke bevæge sig udenom de tilladte ruter.
- Man må ikke forstyrre dyrene eller ødelægge planterne.
- Man må ikke medbringe kæledyr eller våben i området.
- Man må ikke starte bål eller nogen andre former for ild.
- Man må ikke smide med cigaretskodder i området.
- Man må kun bevæge sig i parken mellem tidsrummet kl. 19.00-6.00.
- Fiskeri er kun muligt med en særlig tilladelse.