Tanzanias søer
Tanzania er, udover Kilimanjaro og safarioplevelser fra øverste hylde, kendt for flere af deres søer. Afrikas tre største søer, Victoriasøen, Tanganyikasøen og Malawisøen ligger alle i Tanzania, og er blandt andet kendt for den store mængde af cichlider (tropisk fiskeart), der lever i søerne.
Derudover har Tanzania flere søer, som er alkaliske søer, hvilket vil sige, at de har pH-værdier over neutralitetspunktet. Nogle af disse søer har så høje pH værdier, at det er ætsende for menneskelig hud. Det medfører, at dyrelivet i disse søer er begrænset, men ikke desto mindre er søerne en fryd for øjet. De alkaliske søer ligger mod øst, mens ferskvandssøerne ligger mod vest og syd, lige bortset fra Victoriasøen, som ligger centreret i landet mod nord. Næsten uanset hvor man befinder sig i landet, ligger den nærmeste sø ikke langt væk, og den er garanteret et besøg værd.