Tanganyikasøen

Tanganyikasøen er en af de tre Great African Lakes og er beliggende i Østafrika. Mere specifikt er søen beliggende mellem Tanzania, Congo, Zambia og Burundi. Søen er smal, langstrakt (675 km) og meget dyb (1440 m). Rent faktisk er Tanganyikasøen den anden dybeste sø i verden efter Bajkalsøen i Rusland. Søen måler et areal på 32.000 km2 og rummer næsten en femtedel af alt søvand i verden. Dette gør Tanganyikasøen til en yderst interessant sø, ikke mindst fordi søen rummer en stor biologisk mangfoldighed. Da søen er gammel og meget isoleret, findes der flere dyrearter, der er endemiske for Tanganyikasøen. Man kan blandt andet opleve mange spændende Cichlid arter i Tanganyikasøens dyb.

I Tanganyikasøen findes der desuden ca. 214 forskellige fiskearter i søen, hvor 176 af dem er endemiske. De omkringliggende områder er for det meste bjergrige med flere store sletter, bortset fra ved vestkysten, hvor der findes høje og stejle klipper, som er en del af bjergkæden The Great Rift Valley, lige ved søens bredde. På denne side findes der også en uafhængig flod, ”The Lukuga”, som løber sammen med Zaire floden vestpå og munder ud i Atlanterhavet.

Tanganyikasøen er så stor, at den er delt mellem fire lande: Burundi, Den Demokratiske Republik Congo, Tanzania og Zambia. Congo og Tanzania er de lande, der råder over størsteparten af søen, med Congo rådende over 45% og Tanzania, der har 41%. Fiskeri er derfor også meget udbredt blandt befolkningen i området omkring søen, hvor de benytter de særegne fiskebåde, også kaldet dhow, som er velegnet til vilde vandstrømme. Søen og dens mangfoldighed byder dermed på masser af gode og forskelligartede oplevelser til alle besøgende.

Oplevelser ved Tanganyikasøen

Tanganyikasøen og ensom båd

Der er et utal af ting at foretage sig ved Tanganyikasøen. Søen er “delt” mellem to regioner i Tanzania, hvilket er Kigoma og Rukwa. Således er det disse to områder, man skal rejse til, hvis man ønsker at opleve Tanganyikasøen. Man kan enten opleve søen et tilfældigt sted på dens bred, eller man kan kombinere denne oplevelse med en safaritur til en af Tanzanias fantastiske nationalparker. Der er to nationalparker i Tanzania, som er beliggende langs Tanganyikasøen. Disse er Gombe nationalpark samt Mahale nationalpark. Begge parker er fantastiske, og man kan få nogle enestående oplevelser. De to parker er begge kendte for deres population af chimpanser, således kan man få en unik mulighed for at opleve dette fantastiske dyr, samtidig med at man kan sejle og svømme i Tanganyikasøen.

Omgivelserne og selve søen er utrolig smuk, og man kan få nogle uforglemmelige oplevelser, ved denne fantastiske sø. Tanganyikasøen bør bestemt være en del af safarirejsen til Tanzania, hvis man befinder sig i den vestlige del af landet.

Leave a Reply