Sydafrika, der er beliggende på Afrikas sydspids, er et ganske enkelt vidunderligt land, der byder på et utal af muligheder og spændende oplevelser. På en rejse til Sydafrika vil du møde en hel verden i et land, der med sin utrolige variation og gæstfri befolkning, kan tilfredsstille enhver, der besøger dette skønne land.
Læs artiklen Opleveser i Sydafrika
Category Archives: Gode råd
Hvornår skal man rejse til Tanzania?
Tanzania er en eventyrlig feriedestination, uanset hvornår på året du rejser hertil. Du er muligvis blevet rådet til at undgå regnsæsonerne — men en rejse til det fantastiske safariland mit i regnperioderne kan være alt det, du drømmer om. Det afhænger af dine præferencer for din rejse til Tanzania.
Tanzania har på sin vis fire sæsoner; to regnsæsoner og to højsæsoner. Vi gennemgår herunder alle årets rejsetidspunkter, og lister både fordele og ulemper os. På den måde bliver det forhåbentligt lettere for dig at bestemme, hvornår du skal sætte kurs mod Østafrikas vidunder.
Tanzanias tre største byer
De fleste der tager turen til Tanzania, kommer enten for safari, badeferie på Zanzibar eller for at bestige Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. De færreste får derfor rigtig oplevet byerne i Tanzania. I denne artikel tager vi dig med til tre af Tanzanias største byer: Dar es Salaam, Mwanza og Dodoma.
Fire seværdigheder Tanzania er kendt for
Enestående natur og et mangfoldigt dyreliv – Tanzania er en destination rigtig mange rejseglade mennesker verden over, drømmer om at lægge vejen forbi. Men hvad er det helt præcist, som tiltrækker de mange rejsende? I denne artikel introduceres du til fire af de seværdigheder som Tanzania blandt andet er kendt for. Læs artiklen Fire seværdigheder Tanzania er kendt for
Det skal du se i Tanzania
Tanzania er drømmenes og eventyrets land for enhver natur- og dyreelsker. Landet emmer af liv — både i byerne og på savannens åbne vidder. Den bagende afrikanske sol lægger et varmt, gyldent skær over de smukke landskaber, og ude ved kysten slår de azurblå bølger mod klipperne. Her er fem bud på, hvad du skal se, når du tager turen til denne forunderlige perle i Østafrika.
1. Safari i Serengeti National Park
Øverst på listen hos enhver rejsende til Tanzania bør stå en safari på Afrikas mest berømte savanne, det uendelige Serengeti. De flade, åbne sletter, der strækker sig over hele 30.000 km2, er hjemsted for mange af Afrikas vildeste dyr.
”The Big Five”, løven, leoparden, næsehornet, bøflen og elefanten, holder alle til på Serengetis gyldne græstæppe, og selvom det ikke kan garanteres, er det ikke usædvanligt at spotte dem alle i løbet af en flerdages safaritur. Giraffer, geparder, zebraer, antiloper og gnuer i hobetal er ligeledes blandt de beboere, man kan forvente at støde ind i, når Land Roveren triller over savannen.
Serengeti er scenen, hvorpå den årlige migration af gnuer udspiller sig. Hvert år fra midt december og frem til marts tager 1,5 millioner gnuer den 800 km. lange rejse over savannen — og resultatet er et show uden lige noget andet sted i verden. Serengeti er indbegrebet af det vilde Afrika.
2. Ngorongoro krateret
Verdens største intakte kraterkant, Ngorongoro krateret, er resultatet af en vulkan, der eksploderede for ca. 2,5 millioner år siden. Kratersletten, der er beliggende i Serengetis sydøstligste hjørne, har en størrelse på hele 260 km2 og er et af Afrikas vidundere. Her vrimler med liv.
Mange af de klassiske safaridyr, inklusiv ”The Big Five”, kan findes i og omkring Ngorongoro. Krateret rummer desuden et fantastiskt og varieret landskab, der agerer lærred for de vilde indbyggeres daglige færden, lige fra grønne græsenge til tørre sletter og dybe vandhuller, hvor lyserøde flamingoer samles i flokke i vandkanten.
3. Kilimanjaro
Afrikas højeste bjerg tårner hele 5.895 meter over havets overflade, og det er så ikonisk, at det gennem tiden har fundet vej ind i både populære sange og film. Kilimanjaro, som faktisk er en vulkan, er samtidig det højeste fritstående bjerg i verden og et af de få steder på det Afrikanske kontinent, hvor der altid er sne. Bjerget har tre vulkanske kratere, Mawenzi, Shira og Kibo, hvoraf de første to er udslukte, og Kibo har ikke været i udbrud i 360.000 år.
Kilimanjaro er en af Afrikas mest populære destinationer, og hvert år håber mange besøgende på at blive blandt dem, der kan prale af at have sat foden på ”Afrikas tag”. Vil man gøre sig forhåbninger om at lykkes med missionen, bør man afsætte mindst syv og gerne otte dage til bestigningen, da vandringen gennem Kilimanjaros mange vegetationszoner går op i meget tynd luft. Uanset om man drømmer om toppen eller foden af bjerget, er mægtige Kilimanjaro et syn, man ikke må snyde sig selv for på rejsen til Tanzania.
4. Zanzibar
Den charmerende gamle Stone Town på Zanzibars vestkyst er indbegrebet af historie, kultur og afslapning, og det er samtidig stedet, hvor de fleste gæster først ankommer til øen. Stone Towns snoede små gader er, som navnet antyder, belagt med sten og stenhuse i gammel kolonistil med smukke, håndskårede dørkarme af træ som pryder gadebilledet.
Byen blev etableret af arabiske slavehandlere i starten af det 19. århundrede, og inden en underskrevet traktat sikrede afskaffelsen af slavehandlen i 1863, blev hele 600.000 slaver handlet i byen. Det gamle fort, der blev bygget i 1700-tallet, er byens ældste bygning og stadig en af de største attraktioner. Flere andre bebyggelser i Stone Town bærer præg af senere europæisk indflydelse.
Zanzibar er også stedet, for fantasiens kridhvide sandstrande, grønne palmer og varme, azurblå vand virkeliggøres. For de interesserede er der gode muligheder for eventyr under havoverfladen, da både snorkling og dykning tilbydes i flæng på Zanzibar, og oplevelserne i er verdensklasse.
5. Kunst, kultur og krydderier
Tanzania er landet, der vækker alle sanserne. Landet er særlig kendt for sit farverige kunsthåndværk, musik og de ca. 120 forskellige etniske folkefærd, der kalder landet deres hjem. Mest kendt er nok det stolte masaifolk, der til manges overraskelse faktisk kun udgør 0,8% af landets befolkning. Alligevel er masaierne i manges bevidsthed blevet billedet på Tanzania, og heldigvis ynder masaifolket at dele deres fantastiske kunst og kultur med besøgende.
Grundet beliggenhed var Tanzanias kyst i mange år et knudepunkt på ruten for handelsfolk fra Indien og den arabiske verden, og intet sted er indflydelsen i dag tydeligere end i duften og smagen af de mange stærke, farverige krydderier, som landets kulinariske arv har at byde på. Sansebarometeret topper på din Tanzania rejse, for landet er et sandt overflod af stimuli for både øjne, ører, næse og gane.
Velkommen til Afrika og velbekomme!
Øerne ved Tanzanias østkyst
Det er nok ikke ukendt for nogen, at foruden fastlandet så består Tanzania af en større ø-gruppe kaldet Zanzibar Arkipelaget. Den mest kendte af dem alle, er prangende Zanzibar, hvor hvide sandstrande og en betagende afslappende kultur har hjemsted.
Se savannens storslåede baobab-træer
Selvom de fleste safarirejser har fokus på dyrelivet, skal det ikke glemmes at Tanzania også har et storslået planteliv. De kæmpestore baobab-træer er en af de planter, som gør den afrikanske natur til noget helt særligt.
Oplev den skønne oase Kikuletwa Hotsprings
Tanzania gemmer på mange fantastiske oplevelser. Jagten på The Big Five er uden tvivl en af dem. Kilimanjaro hører også til de oplevelser, man ikke må gå glip af. Men nogle gange er det de lokale, skjulte steder, der viser sig at være feriens højdepunkt.
Guide til trekkingtur: Sådan får du en god og aktiv rejse
Trekking betyder at vandre til fods, eller transportere sig ved hjælp af diverse ride- og trækdyr. Trekking varer som regel længere end minimum 2 dage, så det inkluderer altså overnatning i det fri. Det er derfor vigtigt at have styr på mange ting før man tager på trekking. Læs derfor denne guide, hvis du vil være klogere på den aktive rejseform, trekking.
Læs artiklen Guide til trekkingtur: Sådan får du en god og aktiv rejse
Kivukoni Fish Market i Dar es Salaam
Selvom mange forbinder Tanzania med løver, zebraer og giraffer, er det vigtigt at huske på at landet er meget mere end safari. I landets største by, Dar es Salaam, findes mange spændende turistattraktioner. Besøg for eksempel Kivukoni Fish Market, hvor du kan opleve den lokale kultur på nært hold.