Opleveser i Sydafrika

safari i sydafrika

Sydafrika, der er beliggende på Afrikas sydspids, er et ganske enkelt vidunderligt land, der byder på et utal af muligheder og spændende oplevelser. På en rejse til Sydafrika vil du møde en hel verden i et land, der med sin utrolige variation og gæstfri befolkning, kan tilfredsstille enhver, der besøger dette skønne land.

Sydafrikas rigdom i form af vildtliv, natur, kultur og historie er noget, man ikke finder mange andre steder i verden. Her byder Sydafrika på spændende safarioplevelser, pulserende storbyliv i Cape Town eller Johannesburg, besøg i små stammelandsbyer, storslået natur og gyldne sandstrande, hvor alverdens vandsportsaktiviteter udbydes. En safarirejse til Sydafrika vil uden tvivl efterlade dig med ønsket om for altid at vende tilbage.

Safari i Sydafrika

Med en beliggenhed i den sydlige del af Afrikas kontinent og med den verdensberømte Kruger Nationalpark, der breder sig over storslåede naturområder, er Sydafrika et oplagt rejsemål, hvis du ønsker en eventyrlig safarioplevelse.

Safariområderne i Sydafrika er generelt ikke så store, som i nogle af Afrikas øvrige lande, men landet har stadigvæk rigeligt at byde på i form af overvældende naturoplevelser med et rigt og varieret dyreliv.

Her har du blandt andet mulighed for at opleve de eftertragtede “Big Five”, bestående af bøflen, løven, leoparden, næsehornet og elefanten.

Derudover har du også mulighed for at opleve andre spændende dyrearter som giraffer, flodheste, krokodiller, zebraer, impalaer og antiloper.

Udover Kruger Nationalpark, som er det klart største naturområde i Sydafrika med sine 21.000 km2, kan du desuden også finde spændende safarioplevelser i det smukke Entabeni Vildtreservat og Kgalagadi Transfortierparken, der er præget af Kalahari-ørkenen med sandklitter i rustrøde nuancer, tornede buske og kamelstornstræer. Her kan du opleve mere end 200 forskellige dyrearter, heriblandt eksotiske rovfugle såsom domalisanghøge, gøglerørne og afrikanske pygmæfalke.

Da deciderede safarirejser er mindre udbredt i Sydafrika, i forhold til lande som Kenya, Tanzania og Botswana, kan du med fordel vælge at kombinere din rejse til Sydafrika med andre mere kulturelle oplevelser, såsom eksempelvis storbyoplevelser i byerne Cape Town og Johannesburg.

Øvrige oplevelser og attraktioner i Sydafrika

Udover spændende safarioplevelser byder landet også på så meget andet. En rejse til Sydafrikas guddommelige land vil ikke være en rejse forgæves, hvis det er oplevelser du er ude efter. Her kan du læse om nogle af de øvrige oplevelser og attraktioner Sydafrika har at byde på.

safari i sydafrika

Taffelbjerget

Taffelbjerget, Table Mountain, er et fladt bjerg på ca. 1000 m i højden, der ligger som en beskyttende mur omkring Cape Town. Turen til toppen foregår via en svævebane, hvorfra man bl.a. kan nyde den vidunderlige udsigt udover Cape Town, Robben Island og Kap Det Gode håb. Taffelbjerget er en af Cape Towns mest spektakulære turistattraktioner, der alt i alt er en helt fantastisk oplevelse.

Kap Det Gode Håb

Kap Det Gode Håb, Cape of Good Hope, er et 260 m højt bjerg ved Cape Town, som ligger på sydspidsen af det afrikanske kontinent. I området omkring Kap Det Gode Håb, som er en del af Table Mountain National Park vokser en række sjældne planterarter, ligesom at der findes både antiloper, klippegrævlinge, bjergzebraer og en masse bavianer. Området største attraktion er den sydligste spids Cape Point, hvor der venter dig et slorslået syn udover havet, med mulighed for at spotte delfiner på en god dag.

Apartheid museet

Apartheid museet er et museum, som ligger i den sydafrikanske by Johannesburg, der er dedikeret til at illustrere perioden i det 20. århundrede, hvor Sydafrika var præget af Apartheid. Museet er opført som et fængsel med gitre overalt og rå murstensvægge, så man rigtigt kan leve sig ind i stemningen.

På museet går folk stille rundt, med lyden fra tv-skærme i baggrunden, der bringer taler fra dengang, hvor arpartheid stadig var på sit højeste. Her kan man bl.a. se på billeder fra apartheid perioden m.m. Apartheid museet byder altså på en spændende og lærerig oplevelse, som er et must-see hvis man besøger byen Johannesburg.

Robben Island

Robben Island er en ø, der ligger i Table Bay ca. 7 km fra Cape Towns kyst. Øen er mest af alt kendt for at være hjemsted for fængslet, hvor Nelson Mandela tilbragte 18 ud af de 27 år, som apartheidregimet holdt ham fængslet i. Fængslet er i dag blevet til et museum for kampen mod apartheid, hvor bl.a. tidligere fanger er guider. Fængslet åbnede op for turister i år 1997, og benytter sig i dag af samme båd, som i sin tid transporterede fangerne, til at transportere de mange turister. Her kan man komme på en guidet tur og bl.a. se den celle hvor Nelson Mandela og andre ANC-ledere blev holdt fanget i, efterfulgt af en bustur på resten af øen, som i dag både har skole, butikker, en kirke og et sportsanlæg.

Gold Reef City

Gold Reef City er en forlystelsespark, der ligger i Johannesburg. Gold Reef City ligger ved siden af Apartheidmuseet oven på den gamle guldmine, Crown Mine, som lukkede ned i 1971. Temaet for forlystelsesparken er derfor af gode grundet centreret omkring minedriften, der fandt sted i mere 90 år inden det lukkede ned. I Gold Reef City findes en masse forskellige attraktioner såsom butikker, teater, museum, pariserhjul, en rutsjebane, der fører ned i den gamle mineskakt, og meget andet. Det er absolut en oplevelse værd at besøge denne spændende og og ikke mindst kulturelle forlystelsespark, hvor du for indblik i datidens minedrift.

Hvornår skal man holde ferie i Sydafrika?

Sydafrika har generelt et tempereret klima, hvilket til del skyldes at landet ligger ved kysten, omgivet af Atlanterhavet og Det Indiske Ocean. Derudover så skyldes det, at Sydafrika er placeret på den sydlige del af halvkuglen, som er klimatisk mildere i temperaturerne i forhold til de øvrige afrikanske lande. På trods af at Sydafrika generelt byder på dejlige og behagelige tempraturer, så bør man undgå at tage afsted i perioden fra juni til august, hvis man har planer om at opleve landet fra sin beste side, da denne periode er Sydafrikas kolde årstid.

Info om Sydafrika

Sydafrika er en republik i det sydlige Afrika, som har været uafhængigt siden 1931. Landet har et indbyggertal på 50.600.000 og strækker sig over et areal på 1.220.000 km2, med en kystlinje på over 2500 km, der strækker sig langs det sydlige Atlanterhav og Det Inidske Ocean.

Sydafrika rummer mange forskellige kulturer og naturmiljøer og præsenteres derfor ofte som regnbuelandet, med en hel verden af kulturer i ét land. Sydafrika blev i mange år regeret af Nationalistpartiet, som indførte apartheid i landet fra 1948-1994.

Dette begrænsede alle ikke-hvides rettigheder og opdelte samfundet i to grupper. Først efter mange års intern kamp, hvor især Nelson Mandela spillede en vigtig rolle, blev apartheidsystemet afskaffet i 1994.

Sydafrika har den dag i dag stadigvæk store sociale forskelle, men er en stormagt i det sydlige Afrika med rige naturresurser og et erhvervsliv, der efterhånden er ganske veludviklet.