De fleste der tager turen til Tanzania, kommer enten for safari, badeferie på Zanzibar eller for at bestige Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. De færreste får derfor rigtig oplevet byerne i Tanzania. I denne artikel tager vi dig med til tre af Tanzanias største byer: Dar es Salaam, Mwanza og Dodoma.
All posts by super_admin
Fire seværdigheder Tanzania er kendt for
Enestående natur og et mangfoldigt dyreliv – Tanzania er en destination rigtig mange rejseglade mennesker verden over, drømmer om at lægge vejen forbi. Men hvad er det helt præcist, som tiltrækker de mange rejsende? I denne artikel introduceres du til fire af de seværdigheder som Tanzania blandt andet er kendt for. Læs artiklen Fire seværdigheder Tanzania er kendt for
De træklatrende løver i Tanzania
Hvis du aldrig har set træklatrende løver før, så lyder det nok lidt bizart. Men det er et reelt fænomen, du kan være heldig at opleve i Afrika. Dog er det så usædvanligt, at der kun er dokumenterede få flokke af træklatrende løver i hele verden. En af dem kan du være heldig at opleve i Tanzania i Lake Manyara Nationalpark. Læs artiklen De træklatrende løver i Tanzania
Fem traditionelle retter du skal prøve i Tanzania
Tanzania er et land, der er rig på oplevelser, både når det kommer til det vilde dyreliv og den enestående natur. Men i iveren overseer nogle rejsende Tanzanias madkultur, som er en oplevelse i sig selv. De tanzanianske retter er både mættende og yderst velsmagende. Her får du fem traditionelle retter, du skal prøve på din rejse til Tanzania.
Læs artiklen Fem traditionelle retter du skal prøve i Tanzania
Udzungwa: Afrikas glemte regnskov
Der er ingen tvivl om, at Tanzania er i besiddelse af nogle af de smukkeste nationalparker i verden med et dyreliv, der er svært at finde tilsvarende andre steder. En nationalpark som adskiller sig væsenligt fra de andre er Udzungwa Nationalpark som danske forskere blandt andet har brugt flere årtier på at udforske. Men hvorfor er Udzungwa så speciel? Det får du svaret på i denne artikel.
10 sjove facts (selv for den garvede Tanzania-rejsende)
For mange eventyrlystne rejsende er Tanzania en drømmedestination, et billede på det sande Afrika. Ikoner som det mægtige Kilimanjaro, det uendelige Serengeti og Zanzibars hvide palmestrande og azurblå bølger er verdenskendte, og med god grund; få destinationer i verden byder på så storslået natur og så rigt et dyreliv.
Læs artiklen 10 sjove facts (selv for den garvede Tanzania-rejsende)
Værd at vide om Zanzibar
Det er efterhånden 17 år siden, Kim Larsen og Kjukken første gang sang om at sidde på Zanzibar og på bramfri vis nyde øens kultur og afslappede atmosfære. Det kan man næppe bebrejde dem, for øen, der er særdeles populær blandt rejsende, er indbegrebet af en paradis-ø med lange, kridhvide sandstrande, svajende grønne kokospalmer og klart, azurblåt vand. Samtidig gør øens placering ud for Tanzanias østkyst den til den oplagte sidste destination på en rejse rundt i Tanzanias fastland, der er en af verdens bedste safaridestinationer.
Rejsen til Afrikas Tag
Det er tidlig morgen, da den stærke sol bryder gennem de kolde skygger. Nattens kølige vinde har endnu ikke lagt sig, og hårene på armene rejser sig som for at fange de varme stråler, mens spændingen får alt til at sitre, helt ud i fingerspidserne.
Det skal du vide, inden du bestiger Kilimanjaro
At stå over skyerne på ”Afrikas tag” og kigge ud over de uendelige, flade sletter, er en drøm, mange bærer i
hjertet. For de eventyrlystne, der tager springet, og gør drømmen til virkelighed, går rejsen ind i en ukendt
verden, der bringer et teater af følelser med sig på vejen mod toppen af Afrika.
Læs artiklen Det skal du vide, inden du bestiger Kilimanjaro
Det skal du se i Tanzania
Tanzania er drømmenes og eventyrets land for enhver natur- og dyreelsker. Landet emmer af liv — både i byerne og på savannens åbne vidder. Den bagende afrikanske sol lægger et varmt, gyldent skær over de smukke landskaber, og ude ved kysten slår de azurblå bølger mod klipperne. Her er fem bud på, hvad du skal se, når du tager turen til denne forunderlige perle i Østafrika.
1. Safari i Serengeti National Park
Øverst på listen hos enhver rejsende til Tanzania bør stå en safari på Afrikas mest berømte savanne, det uendelige Serengeti. De flade, åbne sletter, der strækker sig over hele 30.000 km2, er hjemsted for mange af Afrikas vildeste dyr.
”The Big Five”, løven, leoparden, næsehornet, bøflen og elefanten, holder alle til på Serengetis gyldne græstæppe, og selvom det ikke kan garanteres, er det ikke usædvanligt at spotte dem alle i løbet af en flerdages safaritur. Giraffer, geparder, zebraer, antiloper og gnuer i hobetal er ligeledes blandt de beboere, man kan forvente at støde ind i, når Land Roveren triller over savannen.
Serengeti er scenen, hvorpå den årlige migration af gnuer udspiller sig. Hvert år fra midt december og frem til marts tager 1,5 millioner gnuer den 800 km. lange rejse over savannen — og resultatet er et show uden lige noget andet sted i verden. Serengeti er indbegrebet af det vilde Afrika.
2. Ngorongoro krateret
Verdens største intakte kraterkant, Ngorongoro krateret, er resultatet af en vulkan, der eksploderede for ca. 2,5 millioner år siden. Kratersletten, der er beliggende i Serengetis sydøstligste hjørne, har en størrelse på hele 260 km2 og er et af Afrikas vidundere. Her vrimler med liv.
Mange af de klassiske safaridyr, inklusiv ”The Big Five”, kan findes i og omkring Ngorongoro. Krateret rummer desuden et fantastiskt og varieret landskab, der agerer lærred for de vilde indbyggeres daglige færden, lige fra grønne græsenge til tørre sletter og dybe vandhuller, hvor lyserøde flamingoer samles i flokke i vandkanten.
3. Kilimanjaro
Afrikas højeste bjerg tårner hele 5.895 meter over havets overflade, og det er så ikonisk, at det gennem tiden har fundet vej ind i både populære sange og film. Kilimanjaro, som faktisk er en vulkan, er samtidig det højeste fritstående bjerg i verden og et af de få steder på det Afrikanske kontinent, hvor der altid er sne. Bjerget har tre vulkanske kratere, Mawenzi, Shira og Kibo, hvoraf de første to er udslukte, og Kibo har ikke været i udbrud i 360.000 år.
Kilimanjaro er en af Afrikas mest populære destinationer, og hvert år håber mange besøgende på at blive blandt dem, der kan prale af at have sat foden på ”Afrikas tag”. Vil man gøre sig forhåbninger om at lykkes med missionen, bør man afsætte mindst syv og gerne otte dage til bestigningen, da vandringen gennem Kilimanjaros mange vegetationszoner går op i meget tynd luft. Uanset om man drømmer om toppen eller foden af bjerget, er mægtige Kilimanjaro et syn, man ikke må snyde sig selv for på rejsen til Tanzania.
4. Zanzibar
Den charmerende gamle Stone Town på Zanzibars vestkyst er indbegrebet af historie, kultur og afslapning, og det er samtidig stedet, hvor de fleste gæster først ankommer til øen. Stone Towns snoede små gader er, som navnet antyder, belagt med sten og stenhuse i gammel kolonistil med smukke, håndskårede dørkarme af træ som pryder gadebilledet.
Byen blev etableret af arabiske slavehandlere i starten af det 19. århundrede, og inden en underskrevet traktat sikrede afskaffelsen af slavehandlen i 1863, blev hele 600.000 slaver handlet i byen. Det gamle fort, der blev bygget i 1700-tallet, er byens ældste bygning og stadig en af de største attraktioner. Flere andre bebyggelser i Stone Town bærer præg af senere europæisk indflydelse.
Zanzibar er også stedet, for fantasiens kridhvide sandstrande, grønne palmer og varme, azurblå vand virkeliggøres. For de interesserede er der gode muligheder for eventyr under havoverfladen, da både snorkling og dykning tilbydes i flæng på Zanzibar, og oplevelserne i er verdensklasse.
5. Kunst, kultur og krydderier
Tanzania er landet, der vækker alle sanserne. Landet er særlig kendt for sit farverige kunsthåndværk, musik og de ca. 120 forskellige etniske folkefærd, der kalder landet deres hjem. Mest kendt er nok det stolte masaifolk, der til manges overraskelse faktisk kun udgør 0,8% af landets befolkning. Alligevel er masaierne i manges bevidsthed blevet billedet på Tanzania, og heldigvis ynder masaifolket at dele deres fantastiske kunst og kultur med besøgende.
Grundet beliggenhed var Tanzanias kyst i mange år et knudepunkt på ruten for handelsfolk fra Indien og den arabiske verden, og intet sted er indflydelsen i dag tydeligere end i duften og smagen af de mange stærke, farverige krydderier, som landets kulinariske arv har at byde på. Sansebarometeret topper på din Tanzania rejse, for landet er et sandt overflod af stimuli for både øjne, ører, næse og gane.
Velkommen til Afrika og velbekomme!