Tanzania er et optimalt eventyr, og landet byder på alverdens forskellige aktiviteter og muligheder.
Landet har fantastiske safariruter med Afrikas absolut smukkeste dyr, kontinentets højeste bjerg (Kilimanjaro) og ø-paradiset Zanzibar.
Der er altså noget for enhver smag, og Tanzania vil med garanti ikke kede dig! Den ene dag kan du nyde synet af en sløv løv’ der slapper af i solen, og den næste kan du være den sløve løve på stranden.
Men da en safarirejse er meget anderledes end den sædvanlige tur til Mallorcas sandstrande med swimmingpool-entusiasterne, kræver turen meget forberedelse.
I tvivl om, hvor du skal starte? Få 10 råd til den perfekte safarirejse her!
1. Det bedste tidspunkt at rejse på
Man kan i realiteten tage på safari hele året rundt – men rejser du uden for højsæsonen kan du risikere at diverse aktiviteter er lukkede.
Ønsker du at opleve Serengetis endeløse sletter fyldt op med gnuer, zebraer og gazeller skal du planlægge din rejse mellem juni og oktober.
Læs mere om det spektakulære syn her!
Tanzania har to højsæsoner. December til marts og juli til oktober er Tanzanias frodigste og varmeste perioder. Desuden er sæsonen december til marts parringstid for mange af dyrene, og der kommer ca. 400.000 nye dyr til verden i denne periode.
2. Budget eller luksus safari?
Inden du bestiller din safarirejse, skal du gøre dig bevidst om hvilken tur til Tanzania du ønsker dig. Det er muligt at skræddersy din helt egen safaritur, så tænk dig godt om, inden du bestiller!
Kipling Travel har mange muligheder, så tøv ikke med at bestille din helt egen safari.
3. Ting du SKAL se i Tanzania
Serengeti-sletten
Oplev Tanzanias mangfoldige dyreliv på helt tæt hold!
Ngorongoro krateret
Krateret forårsaget af en 2,5 millioner gammel vulkan, giver nu Afrikas
smukkeste udsigt!
Victoriasøen
Afrikas største sø – opkaldt efter den engelske dronning
Zanzibar
Ø-paradiset som blot er en sejltur væk fra Tanzanias kyst. Drik cocktails og nyd det krystalklare vand, efter nogle intense dage på safari
Kilimanjaro
Tanzania er også hjemmet for Afrikas højeste bjerg. Så finder du vandrestøvlerne frem, kommer du hjem rig på livsbekræftende oplevelser
Sukuma Village Museum
En gammel velbevaret skat, hvor et imødekommende stammefolk holder til
Vil du inspireres til din næste Tanzania-rejse?
Se Kipling Travels udvalg af rejser her!
4. Hvad skal man have med på safari? – Gode pakketips
The basics
Du skal selvfølgelig pakke alt det essentielle, som en tandbørste og undertøj – men det er en rigtig god ide at huske myggesprayen! Den vil redde dig for vågne nætter med kløen.
Sko og tøj
Pak noget let og komfortabelt tøj, der nemt kan tages af og på. Tøjets primære funktion er at beskytte dig for den stegende hede, så husk også en klassisk safarihat. Det er vigtigt at hatten dækker hoved, nakke og øre.
Fodtøjet afhænger af den safari du skal på. Har du planer om at bestige Kilimanjaro, anbefaler vi et par gode vandrestøvler. De fleste lange ture er bedst med et par lette vandresko.
Medbring ekstra af alt!
Better safe than sorry – Ingen gider løbe tør for plads på kameraet, så medbring et ekstra memory kort. Du kommer til at tage en masse billeder!
Medbring ekstra batterier til alle dine gadgets, og især til lommelygten hvis du skal campere på savannen.
Husk også en solid kikkert, der kan tåle et par knubs undervejs.
Medicin
Malariapiller og diverse smertestillende anbefales. Især malariapillerne, da de er med til at mindske risikoen for at blive smittet.
Det kan være besværligt at få fat i smertestillende piller, så tag dem med hjemmefra!
Skal du bestige Kilimanjaro?
Her har du en pakkeliste til bjergbestigning.
5. Lær nogle få gloser
Lær nogle få ord på swahili. Det vil med garanti forbedre din rejseoplevelse!
Hej = Jambo
Tak = Asante
Hvordan går det? = Habari
Husk at et smil er universelt, og betyder mere for folk du møder end du måske tror.
6. Drikkepenge
Modsat Danmark, er det meget almindeligt at give drikkepenge i Tanzania. Dette gør sig ikke kun gældende på restauranter og barer, men bliver også forventet af chauffører, hotelpersonale og af safariguiderne.
Så husk ekstra kontanter! – der er store gebyrer på kreditkort.
7. Visum og pas
Der er visumpligt i Tanzania. Vi anbefaler at du får dit visum på plads, inden afrejse fra Danmark. Så er du sikker på ikke at støde ind i problemer undervejs.
Dit pas skal være gyldigt seks måneder udover opholdets varighed.
Et visum til Tanzania koster mellem 100,- og 200,- DKK.
8. Få styr på sygdommene!
Inden din rejse til Tanzania anbefales det at du har fået en vaccination mod Difteri, Stivkrampe, Gul Feber, Hepatitis A og Kolera.
Vil du vide mere om vaccinationer?
Læs alle anbefalinger om vaccination til Tanzania her.
9. Spar nogle nemme penge
En safarirejse kan være en stor omkostning for de fleste, så vi slutter af med nogle gode råd til hvordan du nemt sparer penge din rejse.
1. Køb vand, mad og snacks på lokale markeder, inden du valfarter afsted på din safari. Undervejs bliver du indlogeret på hoteller, hvor priserne er langt højere.
2. Selvom at det kan være fristende at være på safari i flere uger af gangen, er de fleste lige så glade for deres kortere ture.
Kombinér din safari med Kilimanjaro eller Zanzibar for at få mere for pengene.
3. Begræns din rejse til et par safariparker. Hver park du besøger vil kræve et adgangsgebyr, hvis det ikke er inkluderet i din rejse. Vær opmærksom på dette når du bestiller din rejse!
4. Hvis du rejser med en gruppe, og I har mod på det, kan I spare mange penge på at rejse uden en rejseleder. Dette kræver dog enormt meget research hjemmefra, og I skal være rigtig godt forberedt.