Selvom man både kan tage på safari i Sydamerika, Asien, og andre steder i verden, kan de fleste mennesker godt blive enige om, at Afrika er den ultimative verdensdel at rejse til, hvis man er interesseret i at tage på safari. Men når man så har besluttet sig for at tage på en safari oplevelse i Afrika, hvilket land skal man så vælge ? Afrika er et fantastisk sted, hvorfor dette valg er svært. Hvis man gerne vil se en stor mangfoldighed af dyr, er det helt klart den sydøstlige del af Afrika, som man skal besøge, da koncentrationen og mangfoldigheden af dyrene her er helt fænomenal. For mange mennesker står valget ofte mellem Kenya og Tanzania – læs med her og find ud af begrundelserne for de to lande.
Hvad skal man vælge?
Som man sikkert kan regne ud, er vi her på siden utrolig glade for Tanzania, og det er vores lille hjertebarn. Men dette betyder ikke, at vi ikke kan se de gode sider ved Kenya. Således får du en fair bedømmelse af de to lande. Begge lande byder på nogle helt fantastiske oplevelser, man skal blot finde ud af, hvilke oplevelser, der passer bedst til det, man ønsker at få ud af sin safari ferie.
Safari i Tanzania
Tanzania har kort sagt det hele. Det er et land med oceaner af muligheder for at få nogle helt unikke oplevelser med hjem i kufferten. En safarirejse til Tanzania kan tage én til den berømte Serengeti slette, hvor man får en safari oplevelse i verdensklasse. Koncentrationen og mangfoldigheden af dyr er helt ubeskrivelig. Det er også på denne slette, at man har muligheden for at opleve Den store migration, hvor flere hundrede tusinde gnuer efterfulgt af et utal af zebraer, andre græsædere og rovdyr hvert år vandre rundt, for at finde nyt frisk græs og vand. Udover Serengeti nationalpark kan man i Tanzania også besøge Selous vildtreservat, hvor man ligeledes vil få en helt fantastisk safarioplevelse, i en park med meget lille “turist traffik”. I Selous kan man snildt bevæge sig rundt en hel dag, uden at støde på andre turister.
Ét af de unikke aspekter ved Tanzania er, at listen over muligheder for oplevelser er næste uendelig. Dette betyder således, at man kan kombinere sin safarirejse til Tanzania med andre og spændende oplevelser. Eksempelvis har man i Tanzania muligheden for at bestige Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Dette er en enestående og fantastisk oplevelse. Ligeledes kan man besøge det smukke Ngorongoro krater område, hvor man også kan gå på safari. Endelig har man også mulighed for at slutte sin safarirejse af med en afslappende badeferie på Zanzibar. Zanzibar er en del af Tanzania og er en lille gruppe af øer ud for Tanzanias kyst i Det Indiske Ocean, hvor man i sandhed føler, at man er ankommet til paradis. Kort sagt er der ikke det, som Tanzania ikke kan tilbyde, og man er garanteret en fantastisk rejse, hvis man vælger dette enestående land som sin feriedestination.
Safari i Kenya
Kenya grænser op til Tanzania i nord, og der er dermed mange ligheder de to lande i mellem. Kenya har, ligesom Tanzania, en enestående og mangfoldig koncentration af dyr. Man har således rig mulighed for at se alle de safari dyr, som man kunne drømme om. Det mest kendte safariområde i Kenya er uden tvivl Masai Mara. Masai Mara er både fantastisk i forhold til at opleve en ægte safari, men ligeledes er Masai Mara også et enestående sted at skabe kendskab til de gamle masai krigeres historie og kultur, som virkelig er en spændende verden at fordybe sig i.
I Kenya er oplevelser, ligesom i Tanzania, meget alsidige. Man har således også mulighed for at kombinere safarirejsen med andre oplevelser og eventyr. I Kenya kan man eksempelvis vælge at bestige Mount Kenya, hvilket er det andet højeste bjerg i Afrika. Mount Kenya er et yderst smukt og fantastisk bjerg med en eminent vegetation og udsigt. I Kenya kan man også afslutte safariferien med en afslappende badeferie ved de smukke strande tæt ved Mombassa, hvor man også kan svømme i Det Indiske Ocean. Kenya er en fantastisk feriedestination, som gemmer på mange og spændende eventyr.
Tanzania kontra Kenya
Det er svært at sætte to så fantastiske lande op mod hinanden, men hvis man skal sammenligne de ovennævnte seværdigheder med hinanden, må det vist være Tanzania der vinder;
- Serengeti vinder over Masai Mara. Serengeti er langt større og huser dermed flere dyr. Derudover er den langt fra så besøgt som Masai Mara i Kenya, hvilket bestemt også er en fordel
- Kilimanjaro vinder over Mount Kenya. Kilimanjaro giver muligheden for at stå på Afrikas Tag, behøver man at sige mere
- Zanzibar vinder over Kenyas kyster. Zanzibar er langt mere end blot flotte strande, det er en lille perle i Det Indiske Ocean, som bestemt må opleves.
At Tanzania er det ultimative safari land understøttes videre af adskillige brugerundersøgelser, hvor Tanzania vinder over andre afrikanske safarilande såsom Kenya, Uganda, Zambia, Sydafrika og mange flere. Når dette er sagt, er det vigtigt at huske, at Kenya også har meget at byde på, og hvis man har muligheden kan man jo måske kombinere sinsafarirejse til Tanzania, med en smuttur til Masai Mara, som ligger på grænsen til Tanzania. Dermed vil man have mulighed for at kombinere to enestående lande, og skabe en uforglemmelig rejse.