Safari camping er en helt enestående måde at opleve det afrikanske vildnis på. Safari camping giver dig mulighed for at opleve naturen og dyrene på helt tæt hånd. Ulig andre camping områder i Afrika, er dem, der er beliggende i Tanzania ikke indhegnet. Dette gør således safari camping i Tanzania til en helt fantastisk oplevelse, hvor man kan opleve eksempelvis elefanter, der vandrer rundt mellem teltene eller støde på en bøffel eller zebra, når man er på vej i bad. Overordnet er safari camping i Afrika, men specielt i Tanzania, en unik oplevelse, som bestemt er værd at opleve for den safari-elskende og eventyrlystne person.
Er safari camping i Afrika farligt?
Det er en oplevelse uden lige at stå lige over for Afrikas vilde safaridyr, og at tage på en safari camping er en god mulighed for at komme helt tæt på dyrene. For nogle lyder det måske skræmmende, at man kan støde på en elefant mellem teltene, eller blive vækket af dyrelyde lige uden for ens telt. Dette er dog ikke noget, som man skal være bange for. Så længe man slapper af, lytter til ens rejseleders anvisninger, og ikke irriterer dyrene, er der ikke nogen fare. Generelt skal man bare respektere Afrika og dyrene, og lade dem leve deres liv i fred, og der vil ikke være nogle farer på en safari camping.
Forskellige prisklasser i safari camping
På den ene side, er der mange, der tror, at safari er en ekstrem dyr rejseform, som kun de færreste har råd til. Dette er dog ikke nødvendigvis tilfældet. Man kan vælge mange forskellige former for safari oplevelser, og mange forskellige måder at rejse på. Eksempelvis kan en camping safari gøres som en budget ferie, hvor man kan spare mange penge i forhold til andre former for safari-ferier. At det bliver en budget ferie betyder ikke nødvendigvis, at man går ned på oplevelser, man sparer formentlig nærmere på komforten, maden og andre “luksus” produkter. Således vil oplevelser, dyr, natur og udsigt ikke fejle noget, hvorved man sagtens kan tage på en safari ferie, selvom man ikke har en hel formue at spendere på en enkelt ferie.
På den anden side, er der mange, der tror, at camping safari altid er en budget ferie, og at det ikke kan gøres på en mere lækker måde. Disse mennesker tager også fejl. At bo i telt betyder nemlig ikke nødvendigvis, at komfort, god mad og drikke samt andre lignende ting er elimineret. Man kan snildt tage på en camping safari, hvor der stadig er fokus på luksus. En luksus camping ferie vil selvfølgelig koste lidt mere, men til gengæld kan man få næsten alle sine ønsker opfyldt. Derved kan man tage på en luksus safari, hvor man stadig har fornøjelsen af at opleve dyrene og vildnisset på helt tæt hånd, ved at sove ude i naturen og ikke på en lukket lodge.
Mange muligheder med en camping safari i Afrika
Således kan man både vælge en skrabet form for safari camping eller en luksus udgave. Man skal ikke lade sig begrænse, da der er et hav af muligheder, hvis man ønsker at tage på en camping safari i Afrika. Om man vælger en budget safari camping eller luksusudgaven er ét sikkert; – en safari camping i Afrika, nærmere bestemt i Tanzania, vil være en rejse for livet, hvor man vil få unikke og enestående oplevelser, som man sent vil glemme.