Malariafrie safarirejser

jungle

Afrika er et fantastisk kontinent, som er rigt på både oplevelser og dyr, desværre er Afrika også rigt på malariamyg. Den del af Afrika, som ligger syd på Sahara, er det område i verden med den højeste risiko for malaria. Derfor anbefales alle rejsende til Afrika syd for Sahara, at blive behandlet før afrejse for, at de derved kan have en malariafri safarirejse. 

Hvad er malaria

Malaria er en alvorlig tropesygdom, som i de værste tilfælde kan være dødelig. Der findes malaria over hele kloden i tropiske og subtropiske områder, dog er udbredelsen størst i Afrika. På globalt plan er der omkring 300 millioner nye tilfælde om året, hvorfor det karakteriseres som et enormt sundhedsmæssigt problem.  Mennesker bliver smittet af malaria gennem myggestik, da netop bestemte myg videregiver malariasygdommen.

Få en malariafri safarirejse

Der er ikke nogen, som ønsker at få hverken deres ferie og i værste tilfælde deres liv, ødelagt af malaria. Derfor er det anbefalet, at man tager sine forholdsregler inden afrejse. Det anbefales  derfor, at man bliver behandlet både inden afrejse og under rejsen. Derudover er det en god idé at undgå myggestik i den grad, det er muligt. Følgende er en god idé i forhold til at undgå myggestik:

  •  Sid ikke ude i skumringstiden
  • Have lange bukser og ærmer på om aftenen
  • Brug myggebalsam
  • Brug mygge-spray
  • Sov med myggenet
  • Hav lukkede døre og vinduer
  • Aircondition kan være en god ide

Det er en god idé at undgå myggestik i så høj grad, som det er muligt, da mange myg er blevet resistent over for specifikke malariaprodukter. Hvilken medicin, som man skal have, afhænger i høj grad af hvilket område, man skal rejse til. Der er således forskellige former for malaria alt afhængigt af, hvor i verden man skal rejse hen. Dette er alt sammen noget, som ens læge vil hjælpe en med. Ydermere kan man læse mere om de forskellige former for malaria og de respektive behandlingsformer på netdoktor.dk 

På trods af at Afrika er et af de steder i verden, hvor malaria har ramt hårdest, betyder dette dog ikke, at man skal lade sig skæmme væk for at rejse til Afrika.  Risikoen for malaria afhænger også af hvorhen i Afrika, man rejser. Hvis man eksempelvis tager til Vestafrika er der 5-6% risiko for malaria, hvorimod der i Østafrika, hvor Tanzania er beliggende, blot er omkring 1 % risiko for malaria. Så længe man tager sine forholdsregler, kan man sagtens få en fantastisk ferie, hvor man ikke skal frygte malaria.

 

Leave a Reply