Hvad er de farligste dyr i Afrika?

Flodhesten - et af de farligste dyr Der findes mange fantastiske dyr i Afrika, som alle er værd at opleve på en safarirejse til Tanzania. Dog er der nogle af disse vilde dyr, som man skal passe lidt mere på end andre. Nedenfor er top fem over de farligste dyr, som man kan møde på en safarirejse til Afrika

De 5 farligste dyr i Afrika

Safari er en fantastisk måde at opleve Afrikas dyr på, dog skal man være på vagt overfor nogle af de ellers eftertragtede dyr, da de netop er nogle af Afrikas farligste. Top fem over de farligste dyr i Afrika er:

1. Myggen

Selvom dette lille dyr ikke syner af meget, skal man ikke underkende dens dødlige effekt. Myggen er nummer ét over de farligste dyr i Afrika. Denne placering har den fået, da malariamyggen er årsag til op til 3 millioner dødsfald om året. Heldigvis er der ting, som man kan gøre for at beskytte sig mod malariamyggens dødelige effekt. Dette kan man læse mere om i indlægget "Malariafrie safarirejser" her på siden.

2. Flodhesten

Flodheste er et ekstremt aggressivt dyr, især når de har unger. På grund af deres størrelse og kraft kan de let dræbe et menneske. Det er desuden også det eneste dyr, der angriber uden nogen som helst grund, hvilket ingen helt ved hvorfor. Dette er med til at gøre dyret endnu mere farligt. Flodheste er rent faktisk så farlige, at de har dræbt flere mennesker i Afrika end alle kontinentets løver, elefanter og vandbøfler tilsammen.

3. Løven

Selvom løven kan virke frygtindgydende, er denne dog ikke det aller farligste dyr i Afrika. Alligevel er det et dyr, som man skal have respekt for. Selvom løver normalt ikke angriber mennesker, er antallet af menneskeædende løver stigende i Tanzania, hvor løver dræber op til 70 mennesker om året, på verdensplan må omkring 250 mennesker lade livet. Dog skal man ikke frygte at opleve løven på sin safarirejse, da man blot skal tage sine forholdsregler og ikke gå for tæt på løverne.

4. Elefanten

På trods af at elefanten, som vi kender den fra zoologisk have, fremstår som et stort roligt dyr, skal man dog tage sig i agt. Med sine fem ton er elefanten et enormt kraftigt dyr. Ved at trampe eller stange er elefanter årsagen til omkring 600 dødsfald hvert år. Således skal man respektere dette imponerende dyr.

5. Bøflen

På femtepladsen er den afrikanske vandbøffel. Selvom bøflen ikke ser ud af meget, kan den dog være mere aggressiv, end hvad man først lige tror.  Den afrikanske bøffel vil aktivt forfølge og angribe, der skader den. Med dens skarpe horn og store størrelse, kan den hurtigt overmande et menneske og lave stor skade, der kan have døden til følge. Med denne liste er man godt forberedt på hvilke farlige dyr, som man kan møde på en safari i Tanzania. Dette skal dog ikke afskrække én, da man snildt kan have en sikker og god safarierejse og samtidig opleve disse imponerende og spændende (og farlige) dyr.

Leave a Reply