Højsæson for Tanzania

tanzaniaTanzania er et land der kan besøges året rundt. Det er et meget stort land, og med mange forskellige klimaer. Der er dog to overordnet regntider, men det kan variere fra nord til syd hvor meget og hvor længe disse vare ved. Afhængig af hvilken oplevelse man ønsker, kan man “gå uden om” regntiden, og besøge Tanzania i højsæsonen.

Udover der er en sæson for hvornår en eventuel safaritur er mest oplagt, skal man også huske at inkludere hvilket tidspunkt på dagen man er ude. Det er typisk i morgentimerne det er muligt at se de fleste dyr, da temperaturen er forholdsvis lav, og det er til at gå ude i solen. Kommer vi hen over middagstid er det for varmt for dyrene, og de søger til skyggen eller hen mod vandhuller for at kunne holde sig kølige.

grafik tanzania

Regntid

Tanzania er et stort land og med meget varierende klimaer. Der er dog to regntider, den lange fra april-juni og den korte i oktober-november. Man skal ikke lade sig skræmme væk, da der stadig er rig mulighed for at opleve det smukke land, der skal bare tages højde for regnen.

Den store vandring

Den store østafrikanske vandring, også kaldet den store migration, er et syn for sig selv. Her er der et overtal af Gnuer og Zebraer, men også mange af de andre dyrearter som begiver sig ud på den ca. 2.800 kilometer lange cirkulærer rute. Ved dyrenes rute i Tanzania kommer de i det første halvår på Serengetisletten og i Ngorongoro krateret og her en migrationen størst. Det er dog fra omkring December og frem til Juni at intensiteten er størst og et besøg værd.

Høj dyreintensitet

Besøger man Tarangire mellem juli og oktober kan man opleve en utrolig høj intensitet af dyr, kun overgået af den store vandring på Serengetisletten. Her vil et væld af rovdyr, fugle og en masse andre være til at finde. Dette er et fantastisk syn og uforglemmeligt.

Perfekt for Kilimanjaro-trekking

For de optimale forhold til at bestige dette smukke bjerg, skal man rejse i enten januar-februar, juli eller september-oktober. Dette betyder ikke at alle andre tider på året er bandlyst, det kan stilles op således.

Medio januar til ultimo februar

Perfekt

Primo marts til ultimo marts

OK

Medio april til medio juni

Dårligt

Juli

Perfekt

Ultimo juli til ultimo august

Godt

Primo September til medio oktober

Perfekt

Medio oktober til ultimo oktober

Godt

Primo november til lige inden jul

Dårligt

Jul/Nytår-medio januar

OK/Godt

 The Big 5

“The Big 5” er betegnelsen for de dyr som de gamle jægere kategoriserede som de mest farlige: Løven, Leoparden, Elefanten, Næsehornet og Bøflen. Vælger man at tage på safari, er disse et must at skulle se, hvilket der er gode chancer for året rundt.

 

Leave a Reply