Tag på natsafari i Tanzania

leopard
Natsafari er en alternativ safarioplevelse og er absolut noget, som man ikke skal gå glip af. I Tanzania er der en mulighed for at komme på natsafari, og dette gøres normalt i Lake Manyara nationalpark, da aktiviteten er tilladt der. Man kan også tage på en natsafari lige uden for Serengeti og Tarangire, dog er det ikke tilladt at opholde sig inden for disse parker om natten.

Hvad kan man opleve på en natsafari?

Som navnet hentyder, så er det en safari, som foregår om natten og ikke om dagen. Dog kan natsafari ikke rigtig sammenlignes med safari, som foregår om dagen, da oplevelsen er noget helt anderledes. Til forskellen for dagsafari kan man på en natsafari opleve nogle andre dyr, der er aktive om natten. Man får her muligheden for at se og opdage en hel anden verden.

Normalt tror folk ikke på, at man kommer til at se så mange dyr om natten, men dette er usandt. Man kan faktisk spotte mindst lige så mange dyr om natten, som man kan om dagen. Blandt de dyr, som man normalt har muligheden for at se på en natsafari er hulepindsvin, genetter, desmerkatte, leoparder og flodheste – blot for at nævne nogle få. Derudover er der også muligt at spotte de velkendte dyr, som man ser om dagen såsom løver, zebraer, antiloper, hyæner osv.

Udover dyrene venter der også en helt anden oplevelse på natsafari, nemlig det, at man befinder sig i den vilde natur om natten. Det er både et adrenalin-rush og spændende oplevelse uden lige. Man får lov til at høre forskellige nattelyde under tusindvis af stjerner, som pryder nattehimlen. Med en guide på turen kan man også lære en hel masse nye ting om den afrikanske natur om natten.

Natsafari i Lake Manyara

Lake Manyara er den ideelle destination for at tage på natsafari på grund af parkens mange økosystemer. Det ses, at der er hele 11 forskellige landskaber i parken, blandt andet findes der flodsystemer, klippeformationer, vådområder, vulkankrater, savanner og skovområder. Parken er i sandhed en smeltedigel for varierende dyreliv og vegetation.

Dyrenes og planternes livsbetingelser er optimale i Lake Manyara på grund af de mange flodsystemer, som giver området liv året rundt. Derfor findes der også rigtig mange dyr – også natlige dyr – i lige præcist denne nationalpark.

Camping og natsafari i Serengeti

camping

Et andet oplagt sted at tage på natsafari i Tanzania er Serengeti nationalpark, dog er natsafari kun tilladt udenfor parken, men her kan man også opleve en masse spændende natlige dyr.

Det mest særlige ved Serengeti om natten er dog den imponerende nattehimmel, hvor man kan se millionvis af stjerner. Specielt på dagene med en klar himlen kan man spotte mælkevejen og andre planeter. Man kan både slår telte op og campere udenfor og se stjernene med de blotte øjne, eller man kan overnatte på de mange hostels og lodges i Serengeti, hvor der er mulighed for at låne teleskoper til at se stjernene med.

Man vil med garanti blive opslugt af de natlige oplevelser både i form af en natsafari og stjernekiggeri. Med disse aktiviteter på ferien i Tanzania, vil man være sikret en oplevelse, som man sent vil glemme.

 

Leave a Reply