Sådan bestiger 2 personer Kilimanjaro

Kilimanjaro 2 personsDu er måske ved at planlægge din rejse til Tanzania og vil gerne vide, hvordan du sammen med en rigtig god ven eller kæreste kan bestige Kilimanjaro.

Kilimanjaro er bestemt et besøg værd, da det med sine 5.895 meter både tager titlen som Afrikas højeste bjerg og som verdens højeste fritstående bjerg.

Kilimanjaro bjerget er placeret i Kilimanjaro nationalpark. Når du når toppen af Kilimanjaro, der hedder Uhuru Peak, men også kaldes for Afrikas Tag, har du den bedste udsigt over området.

Inden afrejse

Det er en vigtig forudsætning, at I er i god fysisk form, inden I tager afsted. Inden rejsen kan I påbegynde en ekstra træning, for at blive helt klar til den fysiske udfordring. I de sidste 2-3 måneder op til afrejsen, er det en god idé, hvis I træner 2-3 gange ugentligt.

Det er en god idé at kombinere konditionstræning og udholdenhed med styrke, således at I er forberedte på turen op ad Kilimanjaro.

Normalt arrangeres der grupperejser til Kilimanjaro, men der kan være lidt forskel på størrelsen af disse grupper. Nogle rejsearrangører opererer med grupper på 18 personer og derover, mens andre helst laver mindre grupper bestående af 10 personer, så man ikke er så afhængig af en masse andre mennesker og dermed får en bedre oplevelse på bjerget.

På bjerget

Når I skal bestige Kilimanjaro, er det er en fordel at rejse med en større gruppe og have en guide med.

Guiden er med for at sørge for, at sikkerheden er i top undervejs, således at I bare skal tænke på at nå toppen Uhuru Peak. Ofte er der kun afsat 5 dage til turen op til toppen af Kilimanjaro, men dette er ikke tilrådeligt, da der på 5 dage ikke er tid nok til en ordentlig akklimatisering. På en 7 dages tur er der bedre tid til at få en effektiv akklimatisering, hvorved kroppen tilpasser sig til højden, og du dermed har væsentlig større chance for at nå hele vejen til tops.

Udover at gå langsomt op mod toppen, så skal I sørge for at holde væskebalancen ved lige ved at drikke rigeligt med vand. Desuden kan det være en god idé, hvis I medbringer chokolade eller energibar til turen.

Den mest anbefalelsesværdige rute til toppen af Kilimanjaro er Lemosho-Shira-ruten af flere årsager. Denne rute er den flotteste, da naturen undervejs varierer meget, og blandt andet har I mulighed for at se aber, antiloper, bøfler, elefanter og leoparder. Samtidig er du på denne rute sikret bedre topchancer, da ruten giver mulighed for en god akklimatisering på vejen mod toppen.
Der er ofte gode faciliteter undervejs, og mange medbringer fælles køkkentelt, så måltiderne kan tilberedes der. I hver lejr er der bygget solide trætoiletter, og overnatningerne foregår i to-personers telte.

Efter mødet med Kilimanjaro

Turen op mod toppen af Kilimanjaro er en fysisk udfordring, men det er bestemt det hele værd. Udover den kæmpe oplevelse det er at se det skønne naturområde fra Afrika’s Tag, så giver det at bestige Kilimanjaro mulighed for at lære en masse om jer selv.

Hvis I ikke kender hinanden så godt i forvejen, så kommer I helt sikkert tættere på hinanden, når I står en måske lidt mere presset situation oppe på bjerget.

En bestigning af verdens største fritstående bjerg giver nogle fantastiske minder for livet.

Du skal bare kontakte din kommende rejsepartner, så I kan komme i gang med planlægningen af jeres Kilimanjaro bestigning.

Leave a Reply