Rejs til Zanzibar og studer på en dansk højskole

zanzibar town

Nu har du en mulighed for at kombinere studie med rejse på den tanzanianske tropeø Zanzibar. Her ligger der nemlig en højskole, kaldet Zanzibar Højskolen, som er stiftet af danskeren Jan Foged Iversen i 2004. Zanzibar Højskolen modtager hvert semester (et semester varer fire måneder) ca. 70 unge studerende fra hele Skandinavien, særligt fra Danmark og Sverige. Der er hold om forår og efterår, og eleverne har mulighed for at tage to ugers swahilikursus inden kursets start.

Foruden undervisningen, har de studerende også mulighed for at deltage i frivilligt arbejde i samarbejde med de lokale. En ganske særlig og enestående mulighed. Med et ophold på Zanzibar Højskolen vil du med garanti få en oplevelse for livet, samtidig med at du udvikler dig på det personlige plan. På denne rejse vil du altså både få værdifulde viden og erfaring samt muligheden for at opleve eventyr på en ægte paradisø.

Hvad byder Zanzibar på?

zanzibar beach

Som du måske allerede ved, så byder Tanzania på intet mindre end en fantastisk badeferie i verdensklasse på yderst smukke strande, et turkisblåt hav og et spektakulært koralrev, sol og varme samt nogle af de mest eksotiske naturomgivelser i verden. Mulighederne for oplevelser er utallige, da øen ud over de fantastiske strande også byder på kulturelle oplevelser i en særklasse. På Zanzibar kan man opleve alt fra afslapning på stranden, svømning og dykning i havet, spændende oplevelser i byerne og skønne naturoplevelser i regnskoven med det fantastiske dyreliv – På Zanzibar kan du i sandhed få noget, der minder om drømmeferie.

Oplev paradisøen med Zanzibar Højskolen

Zanzibar Højskolen er for dig, som vil rejse, studere og samtidigt udforske den verden, du er en del af. På Zanzibar højskolen har du netop muligheden for at kombinere rejse og uddannelse, sport og ude-liv med nye venskaber på tværs af kulturer. Skolen er stiftet med et særligt henblik på kulturel læring, og den største del af undervisningen handler om selvindsigt og kulturforståelse. Derudover undervises der i miljøkendskab, engelsk, swahili, idræt samt en del andre spændende kurser.

Skolens nytænkende princip er banebydende på flere måder, blandt andet det at de giver de unge studerende en mulighed for at udvide deres horisont med mulighed for deltagelse i lokalt projektarbejde, som er sammensat med det formål at styrke kulturforståelsen, den sociale bevidsthed samt kendskab til det miljø, vi alle er omgivet af. Således at du som en ung studerende vil komme til at opleve den lokale befolkning og kulturen helt tæt på, samtidig med at du giver en hånd og hjælper dine medmennesker – en mulighed, som helt enkelt er enestående og værdifuld.

Informationer omkring ophold på Zanzibar Højskolen

Zanzibar Højskolen tilbyder to ophold om året, henholdsvis til forår og efterår. Et ophold varer som sagt i 4 måneder. Derudover kan man også komme med på “Hands on Zanzibar”, hvilket er et program, hvor man arbejder som frivillig og blandt andet kommer til at undervise i engelsk på de lokale pre-og primary schools. Dels kommer man også til at fungere som inspirerende sparringspartnere for de lokale lærere, der søger vestlige inputs og idéer. Programmet varer også i fire måneder ad gangen. Skolen tilbyder desuden også et intensivt 2 ugers kursus til dig, som på kort tid ønsker at opnå stor viden om Afrika og den afrikanske natur og kultur. Derudover er der mulighed for at komme på kite og yoga camp med Zanzibar Højskolen, som normalt foregår i januar.

Du kan læse meget mere om skolen, kurserne, tilmeldingen og priserne på www.zanzibar-hojskolen.dk.

Leave a Reply