Rejs til Tanzania og vær med i frivilligt arbejde

børnDu kan rejse til Tanzania og være med i frivilligt arbejde i forskellige udviklingsprojekter i landet. At arbejde som frivillig i Tanzania er en enestående mulighed for at udvikle sig selv som person, samtidigt med at man hjælper landets samfund på mange forskellige måder.

For at deltage i frivilligt arbejde i Tanzania skal du være fyldt 18 år, og selvfølgelig skal du have et vist gå på mod og være indstillet på at yde dit bedste. Som frivillig skal du være forberedt på lidt af hvert, og du skal være fleksibel og have en positiv tilgang til tingene.

Selvom det at arbejde som frivillig i udlandet ikke er en typisk ferie – faktisk kan det ikke betragtes som at være en ferie – er det alligevel en unik oplevelse, der vil give dig mulighed for at lære, få nye venner og gøre et forskel for vores medmennesker.

Hvad kan du forvente af Tanzania?

Tanzania har alt fra en rig natur og dyreliv til isolerede stammesamfund, hektiske storbyer, slumkvarterer og luksuriøse turistfaciliteter. Der er selvfølgelig masser af mulighed for at opleve alt, hvad hjertet begærer, her i landet. Du kan tage på spændende safariture, bestige Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro, trekke i regnskove eller tage på en øferie på Zanzibar.

Ud over de fantastiske naturoplevelser, som du kan få i Tanzania, kan du være med i en række projekter, som yder frivilligt arbejde i landet. Det frivillige arbejde i Tanzania dækker blandt andet over børnehjem, HIV/AIDS projekt, menneskerettigheder og juridisk bistand, medicin og sundhed, forbedret undervisning samt miljøarbejde.

Hvad kan du arbejde med som frivillig i Tanzania?

Hvis du melder dig til at arbejde som frivillig i Tanzania, hvad enten det er gennem en arrangør eller ved tilmelding på selve stedet, kan du være med i flere forskellige slags arbejde, alt efter hvad du kan eller har lyst til at kaste dig ud i.

Arbejde med børn

Både de frivillige organisationer og Tanzanias regering satser hårdt på at forbedre børns vilkår og uddannelse i landet. Målet er blandt andet at løfte undervisningsniveauet på skolerne, og da lærerressourcer i landet er ret begrænset, kan man som frivillig hjæpe med at undervise i forskellig fag, som tilbydes i skolerne.

Typisk vil man komme til at undervise i engelsk, idræt og matematik. Derudover er der også mulighed for at komme med kreative forslag til, hvordan undervisningerne skal foregå, så eleverne får det meste ud af det. Har du kompetencer inden for undervisning, er dette arbejde et oplagt valg for dig.

Udover arbejdet på skolerne kan du være med til at hjælpe i Tanzanias forskellige børnehjem. De børn, som bor i børnehjemmene, er enten forældreløse eller har meget fattige forældre, der ikke kan tage sig af dem. Her kan du være med til at give børnene omsorg og pleje, samt hjælpe til med de forskellige opgaver i hverdagene på børnehjemmet. Eksempelvis kan du være med til at arrangere aktiviteter og lege, give lektiehjælp, gøre rent eller lave mad til børnene og personalet.

Arbejde med sundhed og omsorg

syg

I Tanzania har du også mulighed for at arbejde på en lille sundhedsklinik, der hjælper mennesker, som er ramt af HIV/AIDS. Klinikken arbejder også for at skabe opmærksomhed omkring de problematikker, der er forbundet med sygdommen.

Vælger du at indgå i dette arbejde, kan du blive hjemmeplejer og besøge de syge for at hjælpe dem med praktisk arbejde, som de har svært ved at klare selv. Det kan være alt fra tøjvask, bad, rengøring, til at hente medicin og følge dem på hospitalet.

Derudover kan du være med til rapportskrivningsarbejde, hvor du skal skrive små rapporter over klinikkens arbejde og patienternes fremskridt. Rapporterne vil blive sendt til sponsorer, der så hjælper med fundraising.

 

Leave a Reply