Tanzania er et forbund af fastlandet Tanganyika og øen Zanzibar.
Øen Zanzibar er i virkeligheden en øgruppe i Det Indiske Ocean og betegnes derfor som et arkipelag, idet øgruppen findes i det åbne hav og ikke er forbundet af landmasse.
Unguja er den største ø i Zanzibar arkipelag. Det er denne ø, som de fleste folk forbinder med Zanzibar.
Der findes desuden tre andre hovedøer for Zanzibar og disse er ‘Pemba Island’, ‘Mafia Island’ og ‘Latham Island’. Latham er en lille, ubeboet ø.
Der er andre øer end øerne ved Zanzibar og en del af disse øer befinder sig i den store Victoriasø. Tanzania er dog overordnet set stadig fastland, men med mulighed for at opleve øerne og deres anderledes flora og fauna.
Zanzibar -et ferieparadis
Zanzibar er et persisk navn, der betyder noget i stil med “Kysten af sorte”. Zanzibar er i et unionsfællesskab med Tanganyika, som tilsammen udgør Tanzania.
Zanzibar består af flere småøer samt to hovedøer. Unguja (uofficielt ofte betegnet som Zanzibar) som har et areal på 1.658 km2, og den nordlige hovedø Pemba, som måler et areal på 984 km2 er de to hovedøer.
Zanzibar City på hovedøen Unguja er centrum for Zanzibar og den gamle bydel Stone Town er beliggende i Zanzibar City. Stone Town var i gamle dage kendt for deres slavemarked.
En badeferie på Zanzibar er en fantastisk oplevelse og du kan virkelig forkæle dig selv her. Der findes ikke noget meget bedre end en velfortjent badeferie efter du har været meget aktiv med safariture og bjergbestigning.
Zanzibar byder på hvide sandstrande og azurblåt hav. Du kan snorkle eller dykke ved det fantastiske koralrev, hvor der er god sandsynlighed for at spotte havskildpadder. Desuden kan du være heldig at se delfiner.
Du kan selvfølgelig også blot nyde naturen, gå på opdagelse i den eksotiske gastronomi og få en masse spa-behandlinger i form af blandt andet kropsmassage og ansigtsbehandlinger. Du skal bare læne dig tilbage og nyde at blive forkælet.
Zanzibar er “The Spicy Island”
Når man har været på Zanzibar forstår man hurtigt, hvorfor Zanzibar kaldes “The Spicy Island”. Øen fik navnet tildelt på grund af sin vigtige rolle gennem mange hundrede år, hvor der er blevet handlet med forskellige krydderier fra hele verdenen.
Nogle af de vigtigste og mest smagfulde krydderier, du finder her er: Nelliker, vanilje og kardemomme. Zanzibar er især kendt for den høje kvalitet af kryddernelliker.
Du kan stadig den dag idag besøge de mange markeder og købe krydderier samt frisk, eksotisk frugt og grønt.
Zanzibar er forståeligt nok et populært rejsemål for badeferier og det kan klart anbefales at tage nogle dage her, når du alligevel er i nærheden.