Safari i Afrika lægger sig altid højt på listen over drømmerejser. Det er der også god grund til, eftersom man ingen andre steder på kloden møder lige så storslåede oplevelser som den mægtige og enestående afrikanske natur. Tanzania er et af de mest populære safarilande med landskaber så prægtige, at de står opført på UNESCO’s verdensarvsliste og landet er ovenikøbet indehaver af verdens største koncentration af vilde dyr.
Tanzania har en fauna på ca. 430 forskellige dyrearter. Hertil kommer de tusindvis af underarter, som tilsammen udgør landets enorme diversitet af vildtlevende dyr. I Tanzania finder man en femtedel af Afrikas samlede pattedyrsarter og her er garanti for at møde de eventyrlige dyr som løver, giraffer, zebraer, antiloper, elefanter, næsehorn, flodheste mm.
Nationalparkernes største udfordring
Det er dog ikke en selvfølge, at Tanzanias ubeskriveligt smukke naturskatte står til rådighed for hele verdens hungrende safariturister. Bagved ligger et kæmpe arbejde for at beskytte både natur og dyreliv fra udryddelse. Der er mange nationale såvel som internationale organisationer, der samarbejder for, at vi fortsat skal kunne opleve de enestående fænomener som Tanzania tilbyder.
5% af hele Tanzanias areal er derfor fredet og beskyttet i form af landets hele 16 store nationalparker, hvis vigtigste opgave er at føre dyrelivet naturligt videre, så verden ikke mister de uvurderlige naturskatte.
Trods det omfattende arbejde, er tilstanden for mange arter i Tanzania desværre kritisk. Ifølge IUCN, er 192 af landets 430 arter enten kategoriseret som truede eller kritisk truede. Det er ganske beklageligt næsten altid vores egen skyld, at klodens dyreliv må bukke under for menneskelige interesser og grådighed.
Masseudslettelse eller neglebidning?
Efterspørgslen på bl.a. elfenben og næsehornshorn, som i dag har højere værdi end guld, gør jagten på de sjældne dyr til en yderst lukrativ forretning for krybskytter. Det er især efterspørgslen fra Asien som puster ild i industrien, de anvender næsehorn og elfenben til medicinsk brug.
I forsøg på at bremse efterspørgslen, har man lavet undersøgelser omkring denne påstand.
Det er bevist at indtagelse af elfenben og horn fra næsehorn har samme effekt, som hvis du spiser dine egne negle. Traditionsbundne asiatere, som har benyttet sig af “medicinen” i tusinder af år har desværre ikke meget tilovers for sådanne undersøgelser, og den ubegavede masseudslettelse med det nyttesløse formål fortsætter uændret.
Afrikas bestand af det sorte næsehorn er i løbet af slutningen af 1900-tallet faldet med intet mindre end 99,7% og gik altså fra 800.000 til under 5000 i løbet af relativt få år. Udviklingen er dog bremset de senere år, takket være nationalparkernes bekæmpelse af krybskytteri samt de oprettede specialreservater, hvor bestanden tæt følges og beskyttes.
Krybskytteri er et af de mest problematiske forhold som de tanzanianske nationalparker kæmper med hver eneste dag og det er ikke unormalt, at fremtrædende personer i beskyttelsesarbejdet modtager dødstrusler, eller i værste fald bliver dræbt af krybskytterne.
Senest i august 2017, blev stifter og leder af den krybskyttebekæmpende organisation ‘PAMS’ dræbt i en taxi på vej til en tanzaniansk lufthavn. En anden bil stoppede hans taxi og to mænd åbnede bildøren, hvorefter de likviderede ham på klods hold. Wayne Lotter var en af de største og mest dedikerede forkæmpere for bevarelsen af Afrikas dyr og natur.
Heldigvis har vi organisationer som WWF, FFI, TPW, AWF og det nu svækkede PAMS – som alle i årevis har kæmpet for at ændre den internationale lovgivning i en retning der skal forbyde handlen samt bekæmpe og retsforfølge forbryderne bag den ødelæggende jagt.
Uden samarbejdet mellem de store NGO’er og det afrikanske beskyttelsesorganisationer, ville mange af Afrikas unikke arter for længst været udryddet.
Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora,
CITES – forbød i 1989 al international handel med elfenben. Handlen trives dog stadig og der bliver hvert år slået tusindvis af truede dyr ihjel, da Afrikas vidtstrækkende grænser umuliggører fuldkommen overvågning og kontrol over de illegale aktiviteter.
Det kan du gøre
Faktisk er det allerede en stor hjælp, hvis du tager ud i naturområderne som turist. Turistindtjeningen øger den lokale økonomi og overbevisning om, at folk er mere villige til at se dyrene i live i stedet for at købe deres dele. Samtidigt giver turismen penge til bedre at bekæmpe krybskytteriet, da økonomien tillader flere midler samt ansættelse af flere parkvagter. Hvis de lokale oplever, at de kan tjene penge på turisters efterspørgsel på dyr, vil de ofte jage endnu mere.
Når du booker ferien, skal du derfor sørge for, at rejseselskabet samt de services du vælger, tilbydes ud fra en bæredygtig model der respekterer de lokale forhold. Vær sikker på rejseselskabets legitimitet for din egen og for dyrenes sikkerhed. Du kan sikre dig, at dit rejseselskab støtter kampen mod miljøforurening og krybskytter, ved at se efter Travellife’s CSR bæredygtighedscertificering på dit rejseselskabs hjemmeside.
KiplingTravel er det første danske rejsebureau der har opnået certificeringen. Kipling har en enorm erfaring og specialviden om Afrika, og du kan være sikker på, at din ferie ned til mindste detalje vil være bæredygtig og til gavn for det omfattende naturfredningsarbejde i Afrika.
Du kan også støtte NGO’ernes arbejde ved at donere pengebeløb. Det kan du gøre via deres hjemmesider, som står nævnt ovenfor.
Bliv b.la. Truede dyr-partner gennem Verdensnaturfonden (WWF) og støt aktivt antikrybskyttearbejdet med 50 kr. om måneden. Donationen indebærer også abonnement på magasinet Levende Dyr, foredrag samt invitation til aktuelle arrangementer.