Alternative oplevelser i Tanzania

oplev-tanzania

Hvis du drømmer om en rejse til Tanzania, så forkæl dig selv med fem anderledes oplevelser. Tanzania byder på meget mere end safari, og vi giver dig her fem gode råd til, hvordan du får set nye og utraditionelle sider af Tanzania.

Rigtig ofte forbinder turister et ophold i Tanzania med safari på de afrikanske sletter. Dette er da også en hel enestående oplevelse, men Tanzania byder på meget mere end eksotiske dyr såsom løver og elefanter. Der er meget andet at opleve i Tanzania. En tur til det afrikanske land kan byde på både golfture, luftballonture hen over Afrikas højeste bjerg – Kilimanjaro, musikfestivaller eller eksklusive kasinobesøg. Her får du vores anbefalinger til alternative ting, du skal afprøve, mens du er i Tanzania.

Eksklusive golfophold

Er du helt bidt af golf, så er det faktisk muligt at kombinere dit ophold i Tanzania med et ophold på et golfresort. Der ligger blandt andet et meget eksklusivt resort ved navn Kilimanjaro Golf Club, som har udsigt til Kilimanjaro.

Dyreliv og Kilimanjaro fra luftballon

Det ses ofte, at turister kombinerer en safaritur med en bjergvandring på Kilimanjaro, men faktisk er det også muligt at opleve både dyr og Kilimanjaro fra luften. Der er flere og flere lokale, der tjener penge på at flyve turister hen over savannen i en luftballon, så de kan opleve de skønne naturfænomener fra luften. Dette er en helt fantastisk oplevelse. Du skal dog regne med, at det koster nogle tusinde kroner at komme op i en luftballon.

Bo som i 1920’erne

Hvis du kan lide at bo anderledes, når du er på ferie, så er det muligt at bo på den historiske Kirkman’s Kamp, som er en autentisk lodge i Sabi Sand reservatet i Sydafrika. Her bliver du inviteret ind i en tidslomme a la 1920’erne, og du vil blive indlogeret i de originale bygninger. Et ophold på Kirkman’s Kamp giver dig mulighed for at få et indblik i det uspolerede dyreliv, og så får du en fornemmelse af, hvordan Sydafrika så ud i starten af 1900-tallet.

Musikfestival i Zanzibar

Hvis du lige nu kigger nærmere på en tur til Tanzania, så overvej at planlægge dit ophold samtidig med årets musikfestival ved navn Sauti za Busara. Det er virkelig et tilløbsstykke. På festivallen får du både mulighed for at opleve lokale musikere samt større internationale musiknavne, hvilket gør at mange afrikanere strømmer til fra hele landet. Festivallen er beliggende med udsigt til Det Indiske Ocean, og ulig danske musikfestivaler, så kan du godt regne med, at tjenere vimser rundt omkring dig for at tage imod din bestilling på drinks. I tillæg går kunstnere rundt iblandt publikum, hvilket måske skyldes, at Zanzibar er kendt for at være meget fredeligt.

En tur på kasino

Du kan også nyde et besøg på Tanzanias berømte Le Grande Casino, der byder på særdeles høj service og underholdende spil for enhver smag. Så drømmer du om at lege James Bond for en aften, bør du helt bestemt besøge Le grande Casino. Hvis du endnu ikke er en haj til casinospil, så er der mange måder, hvorpå du kan komme i træning. Der findes fx online guides, der kan forberede dig på de mange forskellige typer af spil, som du får rig mulighed for at spille på Le Grande Casino.

Leave a Reply