Top 13 Tanzarister

Top 13 Tanzarister

Vi er stolte over at kunne præsentere kåringen af årets Tanzania enthusiaster. Vi elsker Tanzania, og vi elsker især at få inspiration til nye spændende oplevelser i Tanzania. Derfor har vi også en særlig nysgerrighed for, hvad folk oplever på deres rejse til denne fantastiske destination. Derfor har vi lavet en liste over Top 13 Tanzarister. Her har vi nøje udvalgt 13 blogs/blogindlæg blandt mere end 50 forskellige sider, som vi ynder at kalde Top 13 Tanzarister.

En Tanzarist skriver inspirerende, spændende og levende blogindlæg/artikler om destinationen Tanzania. Det er ikke hvem som helst, der kan være en Tanzarist. En Tanzarist føler nemlig en unik kærlighed til landet Tanzania og nyder at glæde og inspirere andre med egne oplevelser i landet.

Tak til alle der var med og et stort tillykke til de blogs, der befinder sig på Top-13 og nu kan kalde sig en vaske ægte Tanzarist.

Og vinderne blev ...

metteogmartinrejser

1. Mette og Martin

www.metteogmartinrejser.dk

Københavnerparret Mette og Martin har siden 2011 leveret en stribe af online postkort fra hele verdenen til deres nysgerrige netværk. Seneste opdatering er fra deres 14 dages eventyrlige rejse i Tanzania 2015. Mette og Martin er et par, der i særdeleshed lever efter kvoten ‘at rejse er at leve'. Deres bedste oplevelse i Tanzania, var at opleve det gamle vulkankrater Ngorongoro, hvor der er et fantastisk dyreliv.

"Som begejstrede Animal Planet-seere har vi i mange år drømt om at komme på safari og opleve dyrelivet med egne øjne."

Needlove

2. Need and Love

www.needandlove.cover.dk

Louise er konsultationssygeplejerske og blogger til dagligt om sit hverdagsliv i København som mor til Svale. Louise har haft en livslang drøm om at rejse til Afrika med sin far. På sin blog giver hun et livligt indblik i, hvordan de sammen forsøger at bestige Kilimanjaro. Det lykkedes for Louise, men vejen dertil var lang og følelsesladet. På deres rejse besøgte de også et børnehjem, der gjorde stort indtryk på Louise.

"Jeg er vild med Tanzania og jeg skal tilbage, jo før jo bedre - gerne som frivillig sygeplejerske."

Torkild

3. Tabitha og Torkild

www.mission-tanzania.dk

Ægteparret Tabitha og Torkild forlod Danmark d. 6. august 1987 for at gøre det, de var født til at gøre - nemlig at hjælpe andre. Ægteparret har siden 1987 oprettet skoler og kirker til gavn for lokalbefolkningen i Tanzania. Endvidere har de sikret deres medarbejdere tag over hovedet, og et hjem, selv hvis Tabitha og Torkild en dag vælger at rejse hjem til Danmark igen. Torkild og Tabitha's bedste oplevelse i Tanzania er:

"At se når tingene lykkes, såsom at se de børn, vi startede med, fik en skoleuddannelse for mange år siden og som i dag har en god uddannelse og er i arbejde."

trymedic

4. Try Medics

www.trymedics.com

Try medics er et helt nystartet projekt af danske Oliver i Tanzania. TryMedics startede op efter Oliver selv havde færdiggjort sit klinikophold på et hospital på Zanzibar. Oliver synes oplevelsen var så fantastisk, at han nu hjælper andre med at komme afsted på samme tur. Første hold af elever blev sendt afsted i januar, februar 2015, og Try Medics er kun glad for at kunne hjælpe andre.

"Vores største oplevelse i Tanzania har været samarbejdet med hospitalerne og mødet med lokalbefolkningen. Du bliver altid mødt af et smil, hilsen og hjælpende hånd."

Hoerupsvendsen

5. Familien Hørup Svendsen

www.hoerupsvendsen.dk

Leo tabte i 2003 sit hjerte til Tanzania. Da han kom hjem fra sin rejse, sagde han til sin kone Laila “at der MÅTTE hun bare med.” Det har efterfølgende resulteret i 3 rejser til dette fantastiske land. I 2009, 2011 og 2014 besøgte familien Hørup Svendsen Tanzania, og kan igen i sommeren 2015 se frem til endnu en storslået rejse til Tanzania. Deres bedste oplevelse er at se Ngorongoro krateret, det vilde dyreliv der lever her, samt at besøge Masai-folket.

"Disse oplevelser er én blandt mange fantastiske oplevelser"

Tanzibar

6. Tanzibarn

www.tanzibarn.dk

Tanzibarn er en forening, hvor formålet er at støtte lokalbefolkningen og særdeleshed børn og unge i Tanzania med kost og logi. Foreningen har fået over 100 frivillige til at tage til Tanzania og hjælpe lokalbefolkningen siden år 2000. Inde på deres hjemmeside får man indblik i deres utrolige arbejde nede i Tanzania, hvor man også kommer helt tæt på lokalbefolkningen og de små oplevelser i hverdagen.

"Forhandlingen med den lokale mama om 5 tomater, turen med dalladalla ind til storbyen Arusha og ikke mindst de hektiske fodboldkampe med børn og unge"

Rejseavisen

7. Rejseavisen.dk

www.rejseavisen.dk/oplev-din-egen-private-oe-taet-ved-zanzibar

Søren Traun er gæsteskribent for rejseavisen.dk. Søren deler ud af sin oplevelse fra sin meget autentiske og idylliske ferie til “sin egen ø” en halv times sejllads fra Stonetown på Zanzibar. Øen er ejet af Ali, og hver dag serveres der friskfanget fisk. Øen er en slags øko-ø, hvor alt personale har fået deres egen jord til at dyrke afgrøder. Disse bliver så brugt til aftenens middag, der serveres i skæret fra stjernerne ved strandkanten.

"Ali er det mest gæstfrie menneske jeg nogensinde har mødt, og en mere autentisk oplevelse findes ikke."

Bodil

8. Bodil

www.bodils-nye-eventyr.blogspot.dk

Bodil arbejder som frivillig i Tanzania og nyder at være i landet og leve sammen med de lokale, som hun finder yderst imødekommende og venlige. Hendes mission med hendes blog er, som hun selv beskriver det “Bloggen skal være med til at udbrede kendskabet til dette fantastiske land”. Selv arbejder Bodil med at lære de lokale at strikke deres eget tøj og undervise engelsk.

"Her i Tanzania føler jeg mig virkelig velkommen. I det område hvor jeg bor, er der ikke ret mange hvide – men jeg oplever aldrig andet end nysgerrighed og undren".

justarrived

9. Justarrived.dk

www.justarrived.dk

Velankommet på listen, skriver justarrived.dk om drømmerejser til hele verden. Justarrived’s indlæg om Tanzania er super inspirerende og giver et overskueligt indblik i, hvad der er at opleve i Tanzania. Blogindlægget kommer rundt om nogle af de mest interessante ting man skal foretage sig på en rejse til Tanzania, så som safari på Serengetisletten, bjergbestigning på Kilimanjaro og badeferie på Zanzibar.

"Verden er vores arbejdsplads, og vi vil ikke have noget imod at bruge Tanzania som kontor. De er et helt utroligt dejligt land, med masser at se og opleve."

Helehalgreener

10. Helena Halgrener

www.helenasrejse.blogspot.dk

Helena Halgrener har lavet en begejstret blog om hendes 8-ugers ophold i Tanzania som frivillig på et hospital. Helena har en inspirerende blog om Tanzania, hvor man blandt andet kan læse om hendes oplevelser med at arbejde med de lokale, og de udfordringer der har været på hendes ophold. Helena har blandt andet oplevet at snorkle, at være på safaritur, på Zanzibar og set helt fantastiske vandfald.

"Min rejse har været udfordrende og lærerig på så mange måder, og det er fantastisk at rejse til et land som Tanzania."

Per

11. Bente og Per Jerup

www.benteogper.dk

Bente og Per er begge med til at skrive på bloggen “Bassernes blog”, som handler om deres nu 4-årige arbejde i Tanzania. Arbejdet består i missionærarbejde, hvor de vil udbrede viden om Jesus til lokalbefolkningen. Her kommer de helt tæt på de lokale mennesker i Tanzania, hvor de oplever bryllupper, julefester, safari og hverdagsliv.

"Safari var en kæmpe oplevelse. Vi havde en super guide med masser erfaring i, hvor dyrene holder til, og vi var så heldige, at se en gepard-familie nyde en frokost i det grønne – en sjælden safari oplevelse"

løve

12. Adventureonline.dk

www.adventureonline.dk

Adventureonline.dk kommer med gode informationer, som kan bruges på en tur til Tanzania. Bloggen tilbyder ikke bare inspirerende indlæg om landet Tanzania, men også om mange andre oplevelsesrige og eventyrlige lande man kan besøge. Det er helt klart en blog som skal være med på listen over de bedste Tanzania blog, da man hurtig får et overblik over hvad der er at se på de forskellige rejser til Tanzania.

"I Tanzania kan man finde Afrikas højeste punkt, den største sø i Afrika, et yderst mangfoldigt dyreliv, og meget meget mere"

Trine Froulund

13. Trine Froulund

www.trinefroulund.blogspot.dk

Trine har på 22 år fra Jylland lavet en inspirerende blog om sit 6-ugers praktikophold som sygeplejerske i Tanzania, sammen med tre andre sygeplejerskestuderende. Hun beskriver selv sin rejse til Tanzania som “En rejse for livet”. På bloggen kommer man med på hendes rejse, hvor man blandt andet besøger et børnehospital, er på 3-dages safaritur og på en krokodillefarm.

"Dyrene på safarien har givet mig en oplevelse for livet, som jeg aldrig vil glemme, og har jeg muligheden, vil jeg helt sikkert vende tilbage til savannen!"

Blær dig på din blog

Del glæden med venner, familie, bekendte og andre nysgerrige. Vi har udviklet dette vinderbatch, som du kan sætte ind på din blog/blogindlæg. Således viser du dine læsere, at du er en vaske ægte Tanzarist.

Årets_Tanzania_Blog_logo

Indsæt koden på din hjemmeside

Hvis du har vundet, kan du benytte denne kode på din hjemmeside. Kopier blot nedenstående og indsæt det på din hjemmeside.

Det har været et tæt opgør at finde de 13 Tanzarister, da feltet er blevet spidset meget ind og bloggene variere i indhold. Derfor er kåringen af Top 13 Tanzarister sket ud fra følgende kriterier:

  • Bloggen/indlægget skal være om Tanzania
  • Blogindlægget om Tanzania skal være skrevet indenfor det sidste år
  • Bloggen skal være interessant og inspirerende.

En blog kan være nomineret fordi bloggeren har haft en unik oplevelse i landet, fordi bloggeren gør et særligt bidrag for lokalbefolkningen i Tanzania, eller fordi bloggeren har særligt gode råd for en rejse til Tanzania. Derfor bliver listen også en hyldest til de personer, der har været eller stadig opholder sig i Tanzania.

Leave a Reply