Oplev magien i Serengeti Nationalpark

zebras-278084_640

Serengeti er en verden for sig selv, spækket med dyreliv i alle størrelser og natur kun fantasien kunne tænke sig til. Serengeti er ligeledes en af de nationalparker, der har flest forskellige arter af vilde dyr og er et af de få steder hvor der endnu er en naturlig vandring af gnuer igennem områderne. Den årlige vandring af gnuerne understøtter det naturlige dyreliv og du kan derfor nemt opleve dyr såsom store afrikanske bøfler, de smukke og mægtige løver og ligeledes elefanter og sorte næsehorn.

Når man skal til Serengeti skal man ikke køre med næste destination som mål, men derimod åbne op for uforudsigelige og spændende oplevelser. Man skal begi sig ud på sletterne med åbne øjne og lade naturen vise dens magiske vidundere.

Her kan du opleve den vidunderlige og vilde natur

Som nævnt tidligere, er det vigtigt at man ikke forhaster sig og køre for at nå en destination, frem for at nyde den smukke natur og opleve naturens dyr i deres vante omgivelser. Det er dog vigtigt at have en idé om hvor man vil hen, inden man starter den eventyrlige rejse ud i Serengetis national park. Herunder vil du finde inspiration til nogle af de smukkeste og medrivende områder i parken.

Lake Lagarja
Ønsker man at opleve store flokke af klovdyr, er Lake Lagarja det rette sted at være mellem maj og december. De flotte dyr trække ind på de korthårede sletter, hvor du kan få lov at opleve hvordan de store dyr lever, spiser og kæmper. Ønsker du mere frihed og at komme helt tæt på mindre og sjældne dyr såsom vildkatte og det afrikanske pindsvin, kan du ligeledes dette ved at tage en dagstur ud til eksempelvis Hidden Valley.

Lake Lagarja er en del af Serengeti der i høj grad ikke må undervurderes, på trods af at det primært er klovdyr og mindre dyr der kan opleves. Det smukke naturområde og dyrenes naturlige opførsel, giver følelsen af at man selv er en del af det fantastiske dyreliv.

Moru Kopjes og Seronera
Er du interesseret i at se store vilde leoparder og geparder, vil dette være stedet. Naturens blanding af store åbne sletter og klipper, giver dig mulighed for at se leoparder og geparder i fuld fart og er du heldig kan du se dem nedlægge et bytte.

Lobo
Lobo er et område hvor mange dyr trækker til, når de tørrer tider kommer. Dette gør dyrene grundet de store vandhuller. Der er et spektakulært sted sted hvis man ønsker at opleve elefanternes vidunderlige færden.

Leave a Reply