Har du Årets Tanzania Blog?

Årets Tanzania Blog

Årets Tanzania Blog

Indrømmet – vi ELSKER Tanzania, og vi elsker især at få inspiration til et indholdsrigt ophold i dette fantastiske land. Derfor har vi hos www.safaritanzania.dk længe leget med tankerne om at kåre Årets Tanzania Blog. Nu sker det, og du eller en du kender kan være med!

Nomineringen er simpel. Har du opholdt dig i Tanzania og skrevet et godt og inspirerende indlæg om dit ophold, kan du være med, når vi kårer Årets Tanzania Blog. Kriterierne for at blive nomineret til Årets Tanzania Blog er følgende:
  • Bloggen/indlægget skal være om Tanzania
  • Blogindlægget om Tanzania skal være skrevet indenfor det sidste år
  • Bloggen skal være interessant og inspirerende.

Alle ophold er relevante

Opholdet i Tanzania behøver således ikke kun være en kortere safarirejse på Serengeti Sletten. Det kan være alt fra korte rejser til velgørenhedsophold, praktikophold, længere backpacking oplevelser, trekkingture på Kilimanjaro, ophold på ubestemt tid, eller ferier til paradisøen Zanzibar. Vi finder alle former for ophold i Tanzania inspirerende, og vi vil så gerne høre om DINE oplevelser i Tanzania.

Vil du inspirere andre med dine oplevelser i Tanzania, kan du sende en e-mail til os på: safaritanzania.dk@gmail.com

Sidste chance for at nominere sig selv eller en du kender er onsdag d. 18. marts.

Vinderbatch

Alle nominerede i konkurrencen om at få titlen som Årets Tanzania Blog vil blive belønnet med et batch, som kan sættes ind på enten bloggen eller blogindlægget. På den måde viser du dine læsere, at din side har været med i konkurrencen.

Vi håber du vil være med til at inspirere andre, ellers selv kan finde inspiration til et Tanzania ophold blandt de andre nominerede i konkurrencen. Vinderne af nomineringen bliver offentliggjort fredag d. 20. marts.
Årets_Tanzania_Blog_logo

Leave a Reply