Marabou-storken

Marabou-storken hedder videnskabeligt Leptoptilos crumeniferus. Der er kun tre overlevende arter af denne slags fugl Leptoptilos. Marabou-storken bor i Afrika og her i særdeleshed syd for Sahara. De kan findes lige fra tørre savanner til sumpe og søer, derfor trives de både i tørre og våde områder.

Fakta om Marabou-storken

Marabu-storken er meget selskabelig, idet de foretrækker at leve i en gruppe i stedet for at leve alene. Dog er der nogle steder i Afrika hvor storken har valgt at leve alene og er dermed utrolig ensomme. Marabou-storken er rigtig god til at svæve og gøre det glædeligt også mange timer i løbet af en dag. Den kan svæve takket været dens meget store vingefang. En sjov ting angående denne fugl, er at chokoladen producenten “Marabou” faktisk har døbt hele deres virksomhed efter denne stork. Det er derfor du nok nikker dig genkendende til dette navn.

Marabou-storkens fysiske kendetegn

Marabou-storken er ikke svær at genkende fra lang afstand. Det er den ikke på grund af dens store størrelse, nøgne hoved og hals, sort ryg og fuldstændig hvide underkrop. I det hele taget er det bare en meget massiv fugl at iagttage på sin safari tur til Tanzania. Denne stork kan nå en højde på omkring 152 centimeter og en vægt på 9 kilo. Dermed er dens vingefang på omkring 3,7 meter. Det siges faktisk at være den fugl, der har den største vingefangs spredning af levende fugle i dag. Fordi dens vingefang kan blive helt op til 4,06 meter stort. Hunnen er som regel en del mindre end hannen, som især ses i højden. Højden kan nemlig varierer lige fra 140 centimeter til 152 centimeter. Marabou-storken har desværre fået et tilnavn over at være et af verdens grimmeste dyr. Dette skyldes til dels dens meget komiske røde pose som hænger ved foden af næbbet og skaldede hoved. Denne røde pose kan blive op til 35 centimeter lang.

Marabou-storkens levesteder

Marabou stokkene lever i Afrika, helt fra Sahara ørkenen til syd i Afrika. De findes typisk i de åbne savanne i Tanzania, men kan også leve helt tæt på hvor der er meget befolkning. De kan også leve ved genbrugspladser i Afrika, hvor de spiser alt fra madrester til hvad de ellers kan finde. Marabou-stokken er en meget social stork, og kan godt lide at være selskabelig. I den afrikanske tørre sæson bygger storken en rede i et træ, hvor den lægger to eller tre æg. Storken lever i flokke på få medlemmer, så de sammen bedre kan beskytte sig mod rovdyr. Marabou-storken er lig andre storke, idet den ikke er så højrøstet og godt kan leve hvor der er meget støj. Desuden når den endelig “snakker” lyder det som en raslende bil. Her er det især halsen som spiller ind i de forskellige lyde den laver.

Marabou-storkens føde

Marabou storken er en hyppig ådselsæder, ligesom gribben er. Derudover er storkens nøgne hoved og hals tilpasset til at være ådselsæder. Dette, da hvis storken havde masser af fjer på hovedet, ville dens fjer hurtig størkne med blod og andre stoffer. For eksempel når storken spiser af et stort lig og hele dens hoved er inde i liget, så er dens nøgne hoved lettere at holde ren. Dette store og kraftfulde fugl spiser hovedsageligt ådsler og krabber, og vil næsten altid spise ethvert dyr den kan sluge. I nogle lejligheder kan den også spise andre fugle, herunder duer, pelikaner, kyllinger og selv flamingoer. Tit følger marabou-storken gribben, som er bedre udstyret med krogede kløer til at rive igennem ådsler. Storken venter dermed også til at gribben har taget det kød den havde brug for, før den selv begynder at spise af ådslet. Faktisk er det sådan at Marabou-storken spiser alt hvad den kan komme i nærheden af, hermed også sko, metalstykkre og affald. Alt hvad den kan sluge, spiser den.