Flamingoen

Flamingoen er med dens flotte lyserøde eller pink farve meget genkendelig. Derudover har den flotte lange ben og sort næb. Flamingoen er en meget karakteristisk fugl og er faktisk en af verdens ældste fugle.

Fakta om flamingoens

Flamingoer er i familien under orden fugle. De er blandt andet nær beslægtet med storkene og bor rundt omkring i verden, i de tropiske og subtropiske egne. Dog med undtagelse i Australien. Der er i alt fem forskellige arter, hvor de hører til tre slægter. Der er tre arter som er sydamerikanske, en af arterne i sydamerika er også udbredt i Afrika og Indien. Den største art af flamingoer hedder Phoenicopterus ruber og er også repræsenteret med en underart. Den største art findes i Sydeuropa, Afrika og Asien og en anden underart i Caribien.

Flamingoens fysiske kendetegn

Flamingoens udseende er meget særpræget og besynderlig, når man sætter det i forhold til andre fugles udseende. Flamingoen er utrolig høj, højden varierer fra omkring 90 centimeter til 180 centimeter, alt efter hvilken art. Både flamingoens hals og ben er meget lange og holdes fuldstændig udstrakt under flyvning. Dens tæer har svømmehud. Udover kropsbygningen er atypisk, er dens utrolig farve det også. Farven varierer fra lyserød til den mere pink farve. Farven skyldes carotenoider i dens føde. Flamingoens næb virker komisk, idet det ligner det er vendt på hovedet med et trugformet undernæb og et smallere overnæb, som nærmest danner et låg.

Flamingoens levesteder

Du finder typisk en flamingo tæt på saltsøer, som findes mange steder i Afrika. Det er et fuldstændig overvældende og fantastisk syn at se tusindvis af flamingoer være samlet omkring én enkelt saltsø. Et syn man sent glemmer. Flamingoer lever i mange dele af verden, hvor kun få andre dyrearter kan overleve. De er meget tolerante over for temperaturændringer og findes typisk under meget basiske og salte forhold. Selve ph-værdien i sådanne nogle specielle søer kan ligge over 10, det er derfor ikke hvem som helst der kan leve i den type sø. Flamingoens hud er tilpasset livet i de basiske søer, hvor et menneske ikke kunne færdes. For eksempel hvis et mennesket gik ud i en saltsø, så ville huden på benene på kort tid forsvinde. Men flamingoens hud på benene er så hårdfør og nøgne, så den ikke tager skade af søens vand. De lange ben gør desuden at fjerdragten på flamingoens ikke ødelægges i saltvand.

Dansende flamingoer

Flamingoer har en fuldstændig imponerende og forbløffende adfærd, og er blandt de mest sociale fugle i verden. Når flamingoen har parring-sæson, vil man kunne se en kæmpe flok af flamingoer danse rundt. Det er nemlig deres parringsdans, som skulle hjælpe med at alle individer i flokkene er klar til at lægge æg på samme tid. Flokkene kan være op til 1 million individer store og denne dans vil sikre at alle ved, at det er tid til at formere sig. Dansen indebære at de løfter deres vinger og drejer deres hoveder i en stor bevægelse, samtidig. Dansen er utrolig vigtig, og gør at parrene har fundet hinanden efter nogle uger og kan begynde at parre sig og bygge rede. Det gør at alle flamingoer lægger æg samtidig. På den måde er der flere til at passe på deres æg og unger, så flere unger overlever.

Flamingoens føde

Som så mange andre fugle, bruger flamingoer også meget af sin tid på at fødesøgning. Det er faktisk grunden for at de lever i meget saltholdige søer, hvor de ofte finder deres føde. Her bevæger de sig rundt i søen med hovedet bukket forover og næbbet under vandet. Den roder nemlig op i mudderet på bunden med fødderne, hvor fødeemner bliver hvirvlet op i vandet. Voksne flamingoer lever udelukkende af krebsdyr, bløddyr og orme. Hvorimod den lille flamingo unge kun lever af mikroskopiske alger, som der kan findes i mange saltsøer. Dette gør, at de to flamingoer ikke konkurrerer med hinanden i valget af fødeemne. Det er dermed også hvorfor den voksne flamingo stikker hele hovedet ned i vandet, for at få fat på de større dyr, som befinder sig dybere nede i vandet. De alger, krebsdyr og fugle flamingoen indtager er årsagen til at flamingoer har den meget let genkendelige farve. Det indeholder nemlig stoffet canthaxanthin, der er et orangerødt farvestof. Det er også derfor flamingoen først får sin karakteristisk farve, når den er udvokset. Da den er hvid, når den bliver født.