Ferie i Tanzania
Tanzania er en af verdens absolut bedste safari destinationer, og derfor er landet en oplagt feriedestination for safari entusiaster. Men Tanzania byder også på andet end safari og dyr: Hvad end du er til oplevelsesrejser, badeferie eller trekking i bjergene eller regnskove, er Tanzania landet for dig. Eksempelvis kan du blive overvældet af det rige og utallige dyreliv på safari i verdens safariland nummer et, slappe af på hvide sandstrande på paradisøen Zanzibar, eller tage imod udfordringen og bestige Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro. I Tanzania kan du netop gøre alle af de ovenstående ting, og du har mulighed for at sammensætte din ferie på flere måder. Med en ferie i Tanzania vender du ikke skuffet hjem, men derimod med nogle helt fantastiske og uforglemmelige oplevelser.
Tanzanias spektakulære attraktioner
Afrika er selvfølgelig det, som folk normalt forbinder med ordet “safari”. Det er nemlig her, man kan få den ægte safari oplevelse, og Tanzania i Afrika er et af de bedste safarilande i verden. Faktisk er Tanzania, på baggrund af brugeranmeldelser over en periode på to år, kåret til verdens bedste safariland! Baggrunden for dette er, at Tanzania har verdens største koncentration af dyr, og landet indeholder det hele og mere til, når det kommer til safari og andre naturoplevelser.
Tanzania er mest berømt for sine mange fantastiske nationalparker, hvor man kan få nogle af de bedste safarioplevelser i verden. Hele en tredjedel af landet er dedikeret til nationalparker, og der findes i Tanzania både det største antal og den største koncentration af vilde dyr i verden. Derudover er der en unik og varieret natur i landet, som gør Tanzania til den ideelle destination for de eventyrlystne rejser. Blandt de mest kendte nationalparker i Tanzania er nationalparkerne Serengeti, Tarangire, Lake Manyara og Kilimanjaro, og et udpluk af verdensberømte naturområder i Tanzania inkluderer Ngorongoro-krateret, bjerget Kilimanjaro og Victoriasøen.
Disse er blot kun den mindste del af, hvad der venter i Tanzania, som byder på så meget mere, end hvad man lige kan forestille sig. I Tanzania kan du nemlig opleve alt fra mægtige bjergkæder til høje enkeltstående bjerge, store savanner og sletter, vulkaner og vulkankratere, store floder og kæmpemæssige søer, frodige regnskove og tætte jungler, vandfald, flotte sandstrande og fantastiske koralrev, charmerende lokalbefolkning og smukke kulturelle seværdigheder – Faktisk kan man i Tanzania få alt, hvad hjertet begærer.
Safari i Tanzania
Serengetisletten i Tanzania er måske det mest kendte safariområde i hele Afrika, og er således stedet, der skal opleves, når man tager på safari i Tanzania. Det helt unikke ved Serengetisletten i Tanzania er den store årlige migration, som er gnuernes vandring. Denne vandring bringer gnuerne helt ind i Kenya, men er centreret omkring Serengetisletten. Gnuernes vandring må nok siges at være verdens mest spektakulære dyreoplevelse. Omkring hele 1,5 millioner gnuer og ca. 200.000 zebraer og gazeller vandrer årligt hen over de østafrikanske sletter fra Serengetis endeløse sletter til de champagnefarvede højdedrag i Kenya´s Masai Mara i søgen efter frisk, nyspiret græs. Den enorme flok af byttedyr tiltrækker naturligvis rovdyrene, hvorfor det er meget muligt at se løver, leoparder samt andre af de store afrikanske rovdyr i nærheden.
Skal man opleve den ægte ‘The Big Five’ er det ligeledes Serengeti, der skal besøges i Tanzania, da det er et af de få steder, der også rummer det sjældne sorte næsehorn. “The Big Five” var oprindeligt et udtryk for de dyr, der var prestige i at skyde for jægerne på deres jagt. Ligeledes er der prestige i at spotte disse dyr på en safari. De fem dyr, der tilsammen udgør “The Big Five”, er løven, leoparden, elefanten, bøflen og det sorte næsehorn.
For at opleve den ægte “The Big Five” er det dog kun muligt i Serengeti Nationalpark eller Selous reservat i Tanzania. I forlængelse af “The Big Five” er der blevet opfundet begrebet “The Big Nine” for at gøre safari udfordringen større. På safari i Tanzania har man en god mulighed for at spotte “The Big Nine”, som udover “The Big Five” består af flodhesten, giraffen, geparden og vildhunden (nogle steder kaldt for hyænehunden). Samlet set byder en Tanzania safari på en utømmelig liste af dyr. Udover dyrene på land, findes der også et utal af fiskearter og pattedyr, som lever i vandet, samt et fantastisk og mangfoldigt fugleliv. Hvor end man befinder sig i Tanzania, er der altid mindst et dyr eller en fugl at spotte.
Det er mest almindeligt at tage på safari i nordøstlige hjørne af Tanzania, hvor der ligger de bedste nationalparker i Tanzania. Ud over Serengiti Nationalparken, ligger der eksempelvis også Lake Manyara Nationalparken, som er kendt for træklatrende løver og den voldsomme flamingopopulation, der holder til omkring Manyarasøen. Derudover ligger der i disse hjørner Ngorongoro-krateret, som er en sammensunket vulkan med en diameter på 14 kilometer. Udsigterne i Ngorongoro krateret er absolut betagende, og der er et fantastisk koncentreret dyreliv, hvor de fleste af savannens dyr er repræsenteret. I alt estimeres det, at 20.000 pattedyr holder til i Ngorongoro krateret.




Udover de ovennævnte naturområder findes mange flere nationalparker og naturreservater i Tanzania, som man kan besøge og få nogle helt uforglemmelige safari og naturoplevelser, hvad enten det er trekking i regnskove, sporing af vilde chimpanser i eksempelvis Gombe Stream Nationalpark, hvor Jane Goodall har forsket chimpanserne hen over fem årtier, eller ballonsafari i eksempelvis Tarangire Nationalpark. På en ballonsafari får du en helt speciel oplevelse af at svæve hen over de afrikanske savanner og sletter og se dyrene fra et fugleperspektiv, hvilket også helt klart kan anbefales. Der er således uendelig af muligheder for safari i Tanzania, hvorfor en rejse hertil bør ligge højest på din liste.
Bestigning af Kilimanjaro
Udover safari byder Tanzania også på mange andre naturoplevelser, blandt andet bestigning af Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro. Kilimanjaro bliver i folkemunde kaldt “Afrikas tag” på grund af bjergets karakteriske og majestætiske udstråling. Udover at være Afrikas højeste bjerg er Kilimanjaro med sine 5.895 meter samtidig verdens højeste fritstående bjerg. Det mægtige bjerg er en keglevulkan, som har en pyramide-agtig form med en snedækket top og nogle helt spektakulære tanzanianske højsletter, der omgiver bjerget.
Kilimanjaro har nogle af de mest unikke og varierede landskaber i verden, da bjerget strækker sig over meget store højdeforskelle og dækker over hele fem klimazoner, hvilket viser sig i de meget forskellige omgivelser efterhånden som man bevæger sig op af bjerget. Kilimanjaros bjergskråninger er frodige og dækket af en tyk, grøn skov. De omkringliggende sletter er tørt græsland, som er hjemsted for elefanter, løver og mange andre af de fantastiske dyr. Højere op ad Kilimanjaros bjergskråninger finder man et tørt landskab med mange sten, lave buske, lyngområder eller kæruld. Længst mod toppen er der næsten ingen planter, kun sten og et landskab, der minder om en ørken. På toppen af bjerget er der til gengæld et polarområde med sne og gletschere. Turen op af Kilimanjaro er helt unik, og Kilimanjaro er et yderst smukt naturområde, som man næsten ikke må gå glip af, når man er i Tanzania.



Afslapning på Zanzibar
Lidt uden for Tanzanias østkyst ligger der en tropisk paradisø ved navn Zanzibar, som byder på en strand- og badeferie i uforstyrret fred og nogle helt spektakulære naturomgivelser. Zanzibar byder på både fantastisk natur og spændende kultur, som viser sig i eksotiske ø-landskaber, kridhvide strande, azurblåt og krystalklart hav, fantastisk koralrev, spændende dyreliv, hjertevarmende befolkning og fantastiske kulturelle seværdigheder. Samtidig har Zanzibar også en lang og interessant historie, der emmer af intet andet end eventyr. Øens er gennem tiderne blevet krydset af både persiske handlende, arabiske sultaner, europæiske opdagelsesrejsende og søfarer, som hver især har sat sit præg på øen.
På en ferie på Zanzibar har du mulighed for at få en yderst afslappende badeferie kombineret med fantastiske naturoplevelser og spændende kulturelle oplevelser. Listen over seværdigheder og aktiviteter på øen er næsten uendelig, og inkluderer blandt andet sightseeing i Zanzibar Town, svømning, snorkling eller dykning med delfiner, havskildpadder og farverige tropiske fisk og koraller, trekking i en tropisk regnskov med et yderst interessant plante- og dyreliv, og meget mere. En ferie i Tanzania med safari i verdensklasse kombineret med en badeferie på Zanzibar indeholder hermed alt, hvad hjertet begærer.



Hvornår skal man rejse til Tanzania?
I bund og grund kan man tage på safari i Tanzania hele året rundt, men højsæsonerne ligger i december/januar og juni, hvorfor der er flere turister i disse perioder. Udenfor højsæsonerne er der to regntider i Tanzania, hvilket ligger i marts-maj og november til starten af december. Det kan godt lade sig gøre at tage på safari i Tanzania i løbet af regntiderne, men bestigning af Kilimanjaro skal man helst undgå i regntiden. Det skal understreges, at Tanzania er et fantastisk land at besøge hele året rundt, da selv i regntiden er der stadigvæk mange solrige timer. Det samme gør sig gældende på Zanzibar.
Informationer omkring rejse til Tanzania
Tanzania regnes for at være et meget sikkert turistdestination, hvorfor landet modtager mange turister årligt. Det er også relativt nemt at færdes i Tanzania, da engelsk, foruden swahili, er det officielle sprog i Tanzania, samtidig er befolkningen i Tanzania også er generelt meget venlige og åbne overfor turister. Der er direkte fly fra København til Tanzania, og der er flere flyforbindelser og andre transportmuligheder i selve Tanzania. Man skal også være opmærksom på, at man skal have gyldig visum for at besøge Tanzania. Man kan søge visum til Tanzania hjemmefra via den tanzanianske ambassade i Stockholm. Rejser man med et rejsebureau, er der typisk sørget for visumansøgning for deltagerne.