Rejser til Tanzania

Tanzania er en af verdens absolut bedste safari destinationer, og derfor er landet en oplagt feriedestination for safari entusiaster. Men Tanzania byder også på andet end safari og dyr: Hvad end du er til oplevelsesrejser, badeferie, trekking i bjergene eller regnskove, er Tanzania stedet for dig. Eksempelvis kan du blive overvældet af det rige og utallige dyreliv på safari i verdens safariland nummer et, slappe af på hvide sandstrande på paradisøen Zanzibar, eller tage imod udfordringen og bestige Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro. I Tanzania kan du netop gøre alle af de ovenstående ting, og du har mulighed for at sammensætte din rejse til Tanzania lige efter dine præferencer. Med en rejse til Tanzania vender du ikke skuffet hjem, men derimod med nogle helt fantastiske og uforglemmelige oplevelser.

Tanzanias spektakulære attraktioner

Afrika er selvfølgelig det, som folk normalt forbinder med ordet “safari”. Det er nemlig her, man kan få den ægte safari oplevelse, og Tanzania i Afrika er et af de absolut bedste safarilande i verden. Faktisk er Tanzania, på baggrund af brugeranmeldelser over en periode på to år, kåret til verdens bedste safariland! Baggrunden for dette er, at Tanzania har verdens største koncentration af dyr, og landet indeholder det hele og mere til, når det kommer til safari og andre naturoplevelser.

tanzania giraffer

Tanzania er mest berømt for sine mange fantastiske nationalparker, hvor man kan få nogle af de bedste safarioplevelser i verden. Hele en tredjedel af landet er dedikeret til nationalparker, og der findes i Tanzania både det største antal og den største koncentration af vilde dyr i hele verden. Derudover er der en unik og varieret natur i landet, som gør Tanzania til den ideelle destination for de eventyrlystne rejsende. Blandt de mest kendte nationalparker i Tanzania er nationalparkerne Serengeti, Tarangire, Lake Manyara og Kilimanjaro nationalpark. Du finder også et udpluk af verdensberømte naturområder i Tanzania disse inkluderer Ngorongoro-krateret, bjerget Kilimanjaro og Victoriasøen. Mange planlægger derfor deres rejse til Tanzania både for de uforglemmelige safarioplevelser og for de fascinerende naturoplevelser som landet byder på.

Disse er blot en lille del af, hvad der venter dig på din rejse til Tanzania. Stedet byder på så meget mere, end hvad man lige kan forestille sig, når man sidder hjemme i Danmark. I Tanzania kan du nemlig opleve alt fra mægtige bjergkæder til høje enkeltstående bjerge, store savanner og sletter, vulkaner og vulkankratere, store floder og kæmpemæssige søer, frodige regnskove og tætte jungler, vandfald, flotte sandstrande og fantastiske koralrev, en charmerende lokalbefolkning og smukke kulturelle seværdigheder – Faktisk kan man i Tanzania få alt, hvad hjertet begærer og så lidt til.

Oplev den ægte Safari på din rejse til Tanzania

Serengetisletten i Tanzania er måske det mest kendte safariområde i hele Afrika, og er således stedet, der skal opleves, når man tager på safari i Tanzania. Det helt unikke ved Serengetisletten i Tanzania er den store årlige migration, som mange også kalder for “gnuernes vandring”. Denne vandring bringer gnuerne helt ind i Kenya, men er centreret omkring Serengetisletten. Gnuernes vandring må nok siges at være verdens mest spektakulære dyreoplevelse. Omkring 1,5 millioner gnuer og mere end 200.000 zebraer og gazeller vandrer årligt hen over de østafrikanske sletter fra Serengetis endeløse sletter til de champagnefarvede højdedrag i Kenya´s Masai Mara i deres søgen efter friskt, nyspiret græs. Den enorme flok af byttedyr tiltrækker naturligvis rovdyrene, hvorfor det er meget muligt at se løver, leoparder samt andre af de store afrikanske rovdyr i nærheden.

Skal man opleve den ægte ‘The Big Five’ er det ligeledes Serengeti, din tanzania rejse skal gå til, da det er et af de få steder, der også rummer det sjældne sorte næsehorn. “The Big Five” var oprindeligt et udtryk for de dyr, der var prestige i at skyde for jægerne på deres jagt. Ligeledes er der prestige i at spotte disse dyr på en safari. De fem dyr, der tilsammen udgør “The Big Five”, er løven, leoparden, elefanten, bøflen og det sorte næsehorn.

I forlængelse af “The Big Five” er der blevet opfundet begrebet “The Big Nine” for at gøre safari udfordringen større. På safari i Tanzania har man en god mulighed for at spotte “The Big Nine”, som udover “The Big Five” består af flodhesten, giraffen, geparden og vildhunden (nogle steder kaldt for hyænehunden). Samlet set byder en safari i Tanzania på en utømmelig liste af dyr. Udover dyrene på land, findes der også et utal af fiskearter og pattedyr, som lever i vandet, samt et fantastisk og mangfoldigt fugleliv. Uanset hvor end man befinder sig i Tanzania, er der altid mindst et dyr eller en fugl at spotte.

Det er mest almindeligt at tage på safari i det nordøstlige hjørne af Tanzania, hvor der ligger de bedste nationalparker. Ud over Serengiti Nationalparken, ligger der eksempelvis også Lake Manyara Nationalpark, som er kendt for træklatrende løver og den voldsomme flamingopopulation, der holder til omkring Manyarasøen. Derudover ligger Ngorongoro-krateret også på disse kanter af Afrika. Ngorongoro-krateret, er en sammensunket vulkan med en diameter på 14 kilometer. Udsigterne i Ngorongoro krateret er absolut betagende, og der er et fantastisk koncentreret dyreliv, hvor de fleste af savannens dyr er repræsenteret. I alt estimeres det, at 20.000 pattedyr holder til i Ngorongoro krateret.

ngorongoro

Tazania leopard
tanzania næsehorn
Tanzania elefant
Tanzania bøfler

Udover de ovennævnte naturområder findes mange flere nationalparker og naturreservater i Tanzania, som man kan besøge og få nogle helt uforglemmelige safari og naturoplevelser, hvad enten det er trekking i regnskove, sporing af vilde chimpanser i eksempelvis Gombe Stream Nationalpark, hvor Jane Goodall har forsket chimpanserne hen over fem årtier, eller ballonsafari i eksempelvis Tarangire Nationalpark. På en ballonsafari får du en helt speciel oplevelse af at svæve hen over de afrikanske savanner og sletter og se dyrene fra et fugleperspektiv, hvilket også helt klart kan anbefales hvis du skal på ferie i Tanzania. Der er således uendelig af muligheder for at få uforglemmelige oplevelser med hjem fra din rejse til Tanzania, hvorfor en rejse hertil bør ligge højest på din ønskeliste.

Bestig Kilimanjaro på din rejse til Tanzania

Udover safari byder Tanzania som sagt også på mange andre naturoplevelser, blandt andet bestigning af Kilimanjaro, som er Afrikas højeste bjerg. Kilimanjaro bliver i folkemunde kaldt “Afrikas tag” på grund af bjergets karakteriske og majestætiske udstråling. Udover at være Afrikas højeste bjerg er Kilimanjaro med sine 5.895 meter samtidig verdens højeste fritstående bjerg. Det mægtige bjerg er en keglevulkan, som har en pyramide-agtig form med en snedækket top og nogle helt spektakulære tanzanianske højsletter, der omgiver bjerget.

Kilimanjaro har nogle af de mest unikke og varierede landskaber i verden, da bjerget strækker sig over meget store højdeforskelle og dækker over hele fem klimazoner, hvilket viser sig i de meget forskellige omgivelser efterhånden som man bevæger sig op af bjerget. Kilimanjaros bjergskråninger er frodige og dækket af en tyk, grøn skov. De omkringliggende sletter er tørt græsland, som er hjemsted for elefanter, løver og mange andre af de fantastiske dyr. Højere op ad Kilimanjaros bjergskråninger finder man et tørt landskab med mange sten, lave buske, lyngområder eller kæruld. Længst mod toppen er der næsten ingen planter, kun sten og et landskab, der minder om en ørken. På toppen af bjerget er der til gengæld et polarområde med sne og gletschere. Turen op af Kilimanjaro er helt unik, og Kilimanjaro er et yderst smukt naturområde, som man næsten ikke må gå glip af, hvis man rejser til Tanzania.

bestiger kilimanjaro

kilimanjaro elefant
kilimanjaro kaktus
kilimanjaro top

Afslapning på Zanzibar

Lidt uden for Tanzanias østkyst ligger der en tropisk paradisø ved navn Zanzibar, som byder på en strand- og badeferie i uforstyrret fred og nogle helt spektakulære naturomgivelser. Zanzibar byder på både fantastisk natur og spændende kultur, som viser sig i eksotiske ø-landskaber, kridhvide strande, azurblåt og krystalklart hav, fantastisk koralrev, spændende dyreliv, hjertevarmende befolkning og fantastiske kulturelle seværdigheder. Samtidig har Zanzibar også en lang og interessant historie, der emmer af intet andet end eventyr. Øen er gennem tiderne blevet krydset af både persiske handlende, arabiske sultaner, europæiske opdagelsesrejsende og søfarer, som hver især har sat sit præg på den.

På en ferie på Zanzibar har du mulighed for at få en yderst afslappende badeferie kombineret med fantastiske naturoplevelser og spændende kulturelle oplevelser. Listen over seværdigheder og aktiviteter på øen er næsten uendelig, og inkluderer blandt andet sightseeing i Zanzibar Town, svømning, snorkling eller dykning med delfiner, havskildpadder og farverige tropiske fisk og koraller, trekking i en tropisk regnskov med et yderst interessant plante- og dyreliv, og meget mere. En rejse til Tanzania med safari i verdensklasse kombineret med en badeferie på Zanzibar indeholder hermed alt, hvad hjertet begærer. Læs meget mere om hvad du kan opleve på din ferie til fantastiske zanzibar her.

zanzibar seastar

zanzibar abe
zanzibar folk
zanzibar koralrev