Mount Meru

Udover fantastiske Kilimanjaro byder Tanzania også på mange andre og yderst spændende bjerge. Ét af disse bjerge er Mount Meru, som blot ligger omkring 70 kilometer fra Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro.

Mount Meru fakta

Mount Meru er med sine 4.565 meter over havets overflade det tredje højeste bjerg i Tanzania og det femte højeste i Afrika. Bjerget ligger ved Arusha og er egentlig en aktiv stratovulkan.
Hovedparten af vulkanen menes, at være forsvundet efter et udbrud for mange tusinde år siden og har desuden haft et mindre udbrud i 1910. Mount Meru er et centralt kendetegn for Arusha Nationalpark og du ser tydeligt de frodige skråninger, der rejser sig højt fra den omkringliggende savanne. Du finder i omegnen af 400 fuglearter og desuden aber og leoparder.

  • Little Meru Peak
    Little Meru Peak er et 3.820 meter højt peak ved Mount Meru

Trekking på Mount Meru

Mount Meru i Tanzania

Mount Meru er et yderst smukt bjerg, som bestemt lægger op til nogle fantastiske trekking og bjergbestignings-oplevelser. Hvis du ønsker at bestige Mount Meru, er det en seriøs tre til fire dages trek, som du skal gøre dig klar til. Mange bruger rent faktisk Mount Meru som træning til at nå toppen på Kilimanjaro. Det er obligatorisk at have en guide med, når du bevæger sig mod toppen af bjerget, hvorfor en trekkingtur på Mount Meru skal planlægges lidt i forvejen. Der er en officiel rute til at nå toppen (Momella Route), ruten er fint afmærket, og der er små hytter på vejen, som tilbyder simple, men komfortable overnatningsmuligheder. Ud over den officielle rute er der også en række uofficielle ruter på den vestlige- og nordlige side af bjerget, disse er dog ulovlige at benytte.

Når du bevæger dig mod toppen af Mount Meru, er det vigtig, at du medregner akklimatiseringen i planlægningen. På trods af at du ikke behøver ilt og det faktum, at du kan nå toppen på tre dage, er det anbefalet, at du bruger mindst fire dage på opstigningen. For at få den mest optimale trekking oplevelse på Mount Meru, er det yderligere anbefalet, at du bestiger Mount Meru i juni til oktober eller december til februar.

Safari ved Mount Meru

Mount Meru er et utrolig smukt bjerg, og på en klar dag, kan du rent faktisk se Mount Meru fra Kilimanjaro. Mount Meru er det topografiske center i Arusha nationalpark, og danner grundlag for en fantastisk natur og et rigt dyreliv, hvor du har mulighed for at få nogle fantastiske safari oplevelser i tanzania.

De frugtbare skråninger på Mount Meru og den omkringliggende savanne er blandt andet græsningsområde for et varieret dyreliv, som blandt andet indbefatter både aber og leoparder samt mere end 400 fuglearter. Der er dermed rig mulighed for også at få safarioplevelser, når man besøger Mount Meru i Tanzania.

Leave a Reply