Pwani regionen
Pwani er en region i det østlige af Tanzania, med kystlinje til Det Indiske Ocean. Ordet Pwani betyder rent faktisk på Kiswahili “kyst”. Dette ord giver kun endnu mere mening, når man oplever de fantastiske strande, som Pwani regionen kan tilbyde, det er som små stykker af paradis. Regionen Pwani dækker et areal på 32.407 km2, med et indbyggertal på omkring en million mennesker, hvilket giver en befolkningstæthed på cirka 34 mennesker pr. kvadratkilometer. Hovedstaden i regionen er Kibaha.
Oplevelser i Pwani
Man kan næsten ikke besøge Pwani, hvis ikke man tager ud til kysten, og slapper af på nogle af de fantastiske strande, som regionen byder på. Når man er i Pwani regionen er byen Bagamoyo bestemt også et besøg værd. Byen er grundlagt i det 18. århundrede, hvor den oprindeligt var hovedstaden for Det Tyske Østafrika, og den var en af de vigtigste havnebyer langs den østafrikanske kyst. I dag bor der omkring 30.000 indbyggere i Bagamoyo, og byen er fornylig blevet overvejet som en verdensarvslokation, på UNESCO’s verdenarvsliste. Pwani er en centralt beliggende region, da den omringer Dar-es-Salaam regionen, hvori den kommercielle hovedstad Dar-es-Salaam er beliggende. Man har mange muligheder i Pwani, og kysterne er som små stykker af paradis, som må opleves.