Geparden

Geparden er et lidt atypisk medlem af kattefamilien, da den hverken bruger usynlighed eller gruppeteknik til at jage, men i stedet bruger den hastighed. Geparden er det hurtigste pattedyr på landjorden, og på korte distancer kan den nå en tophastighed på mellem 110 og 120 km/t og kan accelerere fra 0 til 100km/t på tre sekunder. Således er der ikke mange dyr, der kan slippe fra geparden, hvis først den har bestemt sig for et bytte. Dette enestående dyr er at finde på en safari i Tanzania og i The Big Nine.

Fakta om geparden

Geparden, som på latin hedder Acinonyx jubatus, er en stor kat, som er medlem af kattefamilien, Felidae og tilhører slægten Felinae, hvor geparden sammen med pumaen er en af de største. Geparden er det eneste bevarede medlem af slægten Acinonyx, hvilket gør dette imponerende dyr endnu mere enestående. Yderligere er denne kat også bemærkelsesværdig grundet ændringer i arternes poter. Geparden er en af ​​de få dyr af kattefamilien med semi-tilbagetrækkelige kløer.

Gepardens fysiske kendetegn

Geparden er let at skelne fra andre store plettede katte, idet dens kropsstruktur er meget anderledes. Geparden er meget slank, har et lille hoved og ekstra lange ben, hvorimod leoparden, som også lever på savannen, er mere robust bygget. Gepardens fysiske egenskaber samt dens store lunger gør den perfekt tilpasset til de hurtige jagter på på Afrikas savanner.

Gepardens levesteder

Tidligere var geparden vidt udbredt i store dele af Afrika og Asien, dette har dog ændret sig med tiden. Jagt, indfangning og ødelæggelse af gepardens leveområder har reduceret bestanden kraftig og gjort geparden til en truet dyreart. I Asien er geparden nærmest udryddet, og der lever kun små isolerede bestande, som findes i den iranske ørken. Hoved bestanden af geparderne lever i det sydlige og østlige Afrika. På verdensplan er der 10.000 – 15.000 geparder tilbage på jorden, således er det et dyr, vi skal passe på.

En anden årsag til hvorfor der ikke er så mange geparder på verdensplan er fordi, de er yderst udsatte som unge, hvor dødeligheden for en gepardunge i de første uger af dens liv er på op til 90%. Gepardungerne blive i løbet af denne tid dræbt af løver, leoparder, hyæner, vilde hunde, og endda ørne. Således er geparden meget udsat de første uger af dens liv. Moren forsøger at beskytte sine unger, hvilket også lykkes i nogle af tilfældene, men som statistikkerne viser, nær fra i alle tilfælde.

Den måde, som geparderne lever på, er forskellig fra hun til han. Hunnen kan tilbringe op til 20 måneder med at passe på sit seneste kuld unger, men ellers lever hun et ensomt liv. Hannen lever modsat i grupper på tre til fem hanner, hvor de jager, spiser og lever sammen. Ofte kan det være en gruppe af brødre, som har holdt sammen, siden de forlod deres moder. Hanner afgrænser deres territorium, og er således mere aggressivt stillede over for indtrængere, end hunnerne. Hunnerne er modsat ikke aggressive over for andre geparder, og trækker sig hellere tilbage end at tage en kamp op.

Gepardens føde

På trods af deres hurtighed og dygtighed til at jage er geparder i vid udstrækning overgået af mange andre store rovdyr på savannen. Geparden har udviklet sig til at være god inden for korte afstande med en ekstrem hastighed, hvilket er sket på bekostning af styrke og magt. Dermed undgår de normalt kampe, og vil hellere overgive deres bytte til en simpel hyæne end at risikere at blive såret. Det kan nemlig være fatalt for en gepard at blive såret, da de netop overlever på deres hurtighed. Dermed kan enhver skade, som bremser og hæmmer dem, i princippet være livstruende for en gepard. Geparden overgiver i snit sit bytte til et andet rovdyr 50% af gangene. Således skal geparden næsten være heldig for at få lov til at beholde sin fangst.

Geparden jager forskellige større byttedyr, f.eks. impalaer og gazeller, men den tager også harer og gnavere. Gepardens jagtmetode er dens ekstreme hastighed, som den bruger som et overraskelsesmoment. Geparden ligger på skjul og farer pludselig frem, hvilket får dyret til at flygte i panik, hvorefter geparden vælger sit byttedyr og påbegynder jagten. Geparden udvælger hurtigt et bestemt byttedyr og begynder at jage det. Geparden løber op på siden af sit bytte og drejer ind foran byttet, hvilket resulterer i at dyret falder, og geparden kan gå til angreb. Takket være sin hurtighed kan den indhente og dræbe et dyr, der er større end den selv.

Tamme geparder

I det gamle Ægypten blev geparder ofte holdt som kæledyr. Geparderne blev ikke dog domesticerede, hvilket vil sige, at de ikke blev avlet under menneskelig kontrol. Dog indfangede man også geparder med jagt som formål, hvor man trænede og brugte geparden til at indfange et jagtbytte. Denne tradition blev videregivet til de gamle persere og bragt videre til Indien, hvor geparden således også blev brugt til jagt. I England trænede man før i tiden geparder til væddeløb, hvor geparderne skulle kæmpe mod hunde. Således har geparden haft mange relationer til mennesket.

Geparden har i mange år være forbundet med kongelige, prestige og elegance, hvorfor deres anvendelse som kæle- og jagtdyr har været spredt ud i mange dele af verden. Ud over at have geparden som kæledyr, har dens pels også været meget populær. Inden geparden blev fredet, blev den hårdt jaget netop på grund af den smukke pels.