Giraffen

Giraffen har fået tilnavnet som verdens højeste nulevende landdyr og hedder på latin Giraffa camelopardalis. Grunden til giraffen hedder camelopardalis er fordi romerne troede at giraffen var en blanding af leoparden og kamelen og det er derfor indgået i dens navn. Ellers stammer navnet “giraf” fra arabisk. Giraffen er blandt “The Big Nine” og betyder således at det er et populært dyr for turister at møde på en safaritur i Tanzania.

Fakta om Giraffen

Giraffen er et pattedyr, og er det pattedyr i verden som har det højeste blodtryk. Hvorledes om det er på grund af giraffen har et større hjerte end andre pattedyr, eller om det er på grund af dens lange hals og store krop, er der ikke nogen der ved. En giraf-hun går drægtig i 14-15 måneder og der forekommer ofte kampe mellem rivaliserende hanner i parringstiden. Måden de gør det på, er ved at svinge deres lange halse mod hinanden og dermed stange hinanden med hornene. Giraf-ungen bliver født mens giraf-moren er stående, derfor kommer ungen ud med et barsk fald på 2 meter. Ungen er omkring 2 meter lang når den fødes, og kan efter kun få timer efter fødselen, følge med sin mor. Det gør ungen omkring 18 måneder.

Giraffens fysiske kendetegn

Det der kendetegner giraffen allerbedst er dens meget lange hals og ben. Derudover kendes giraffen på dens karakteristiske plettede skind. Hvor pletterne kan varierer alt efter hvilket område giraffen lever i og hvilken underart giraffen tilhører. Mønstrene på giraffen forbliver de samme hele dens liv, men farven på giraffen kan fortælle noget om dyrets generelle sundhedstilstand. Det er bestemt ikke et lille dyr vi har med at gøre, som kan være blive helt op til 5,88 meter høj.

Giraffens levesteder

Giraffer lever i dag hovedsageligt i Afrika, syd for Sahara og her er det mest i det østlige Afrika. Der findes næsten ingen giraffer i det vestlige Afrika, på nær ét enkelt sted i Niger. Giraffer trives bedst i tørre områder som savanner. Det gør de blandt andet fordi de foretrækker habitater med masser af akacietræer, hvor de kan spise knopperne af træet. Man skulle tro at et så stort dyr som giraffen havde brug for rigelig mængde væske hver eneste dag, men faktisk er de ret uafhængige af faste vandforsyninger.

Det kan faktisk være yderst farligt for giraffer at drikke vand. Det lyder usandsynligt, men det er rigtig. Fordi giraffer er nødt til at sprede forbenene meget langt for at den lange hals kan nå ned til drikkevandet. Det kan her være svært for giraffen at se, hvis der er rovdyr som er ude efter dem og svært i det hele taget at komme ordentlig på benene igen. Giraffen er et flokdyr, men specielt for giraf, så er medlemmerne ikke faste. Girafferne i flokken er desuden ofte spredt så meget at det kan se ud til at de ikke har forbindelse til hinanden.

Giraffens føde

Det meste af giraffens dag går med at bevæge sig rundt i store områder. Hvor de er på udkig på hvor de kan tygge drøv og æde. Giraffens hovedsagelige føde er blade, kviste og knopper på akacietræer. Disse er kun et udpluk af hvad giraffen spiser, hvor menuen står på mere end 100 forskellige vækster. Giraffen spiser anderledes når årstiden skifter. For eksempel spiser de løvfældende træer i regntiden og stedsegrøn vegetation langs floderne i tørtiden. En voksen giraf kan spise helt op til 34 kilo blade og kviste om dagen.