Tsetsefluen

Tsetseflue hedder Glossinidae på latin. Familien Glossinidae er en familie af højerestående fluer med omkring 22 forskellige arter. Alle disse forskellige arter lever i Afrika. Tsetsefluen lever af at suge blod på hvirveldyr. Tsetsefluen er i ordren under insekter.

Fakta om tsetsefluen

Tsetsefluen er ikke et helt ufarlige dyr og kan desværre overføre forskellige sygdomme ved dens blodsugning. Ved blodsugningen kan der overføres blodsnyltende flagellater, der fremkalder sovesyge hos mennesker og nagana hos drøvtyggere. Selve betegnelsen tsetsefluen, er en betegnelse for en af flere forskellige blodsugende afrikanske fluer af slagten Glossinidae (Glossina på dansk). Tsetsefluen er i samme familien som stuefluen.

Tsetsefluens fysiske kendetegn

Tsetsefluen ligner umiddelbart “bare” en lille sort flue. Fluen kan dog have forskellig udseende, den har typisk helt fra gul krop til en brun krop, afhængigt af arten. Dog fra menneskets syn, ligner det blot en lille flue. Tsetsefluen er generelt større end en normal flue. En ting som adskiller tsetsefluen fra andre fluer, er at den i hvile folder vingerne over hinanden. Hvilket er et træk der adskiller den fra andre fluer og som gør at den nemt kan identificeres. Et bid af en tsetseflue kan være en yderst smertefuld affære. Derudover kan biddet give et menneske både kløe og hævelse i nogle dage. Sovesyge kan blive karakteriseret ved ekstrem sløvhed, og kan i værste tilfælde af ingen behandling fører til koma og død.

Tsetsefluens levesteder

Tsetsefuer forekommer mest steder med høj luftfugtighed og tæt vegetation, hvilket den også frem for alt foretrækker. På grund af dette har mange mennesker i Afrika, hvor fluerne er hyppige, tilpasset deres livsstil for at undgå disse fluer. For eksempel har landmændene begyndt at holde sig til det mere kølige høje land for at reducere nogen smitte. Det er ikke kun menneskene der har tilpasset deres livsstil, det har husdyr også. Husdyr er typisk græssede på højere jord, så godt som muligt. Udover det, er turister og befolkningen rådet til af de regionale regeringer at tage visse forholdsregler. For eksempel at sove under et insektnet. Tsetsefluens livsstadier er desuden ganske spændende. Hunnerne har sine egne larver inde i sig indtil de er blevet så store at de ikke kan være der mere. Derefter sætter hunnen dem ned under jorden, hvor de udvikler sig til voksne tsetsefluer i løbet af få timer. Hunnerne fodrer sine børn ved at de suger fra hende, hvilket gør at de suger masser af blod fra fødslen.

Tsetsefluens føde

Tsetsefluer er efterhånden blevet berømte for deres blodsugning fra andre dyr og mennesker. Selvom tsetsefluer faktisk foretrækker blod fra krybdyr, sætter de sig også helt tilfredse med blod fra pattedyr også. Hvilket desværre ikke er til pattedyrenes fordel eller mennesket. Tsetsefluerne kan nemlig som før beskrevet passere flere af sygdomme gennem deres blod til andre. Tsetsefluen kan sagtens leve med de parasitiske trypanosomer som forårsager sovesyge i dens krop. Hos dyr hedder sygdommen som bliver overført ikke sovesyge, men er bedre kendt som nagana. Både forskellige dyr og mennesker kan behandles for sygdommen med medicin.