Elefanten

En elefant er under ordenen pattedyr. I dag findes der flere forskellige arter af elefanter i verden. Elefanten var både stamform til egentlige elefanter og mammutter, stamformen hed Primelephas. Man har en tro om, at hele stamformen af elefanter stammer fra Centralafrika for flere millioner år siden under den sene miocæn. Elefanten er desuden én af de fem dyr i The Big Five.

Fakta om elefanten

Der findes to forskellige arter elefanter i Afrika. Der findes både den afrikanske skovelefant og den afrikanske savanneelefant. Forskellen på disse to arter er deres størrelse, savanneelefanten er den største af alle elefanter i verdenen og er også ejer af de største ører. Her kan skovelefanten ikke rigtig være med, da den ”kun” vejer 3,5 ton og har mellemstore ører. I det meste af Afrika findes den afrikanske elefant, dog er bestanden gået voldsomt tilbage fra 1,2 millioner elefanter til nu, mellem 300.000 og 400.000 elefanter.

Elefantens fysiske kendetegn

Den afrikanske elefant, og her i særdeleshed savanneelefanten, er imponerende af størrelse. Uden at vide det, tager man sig selv i at holde vejret og beundre det kæmpemæssige dyr der står foran en. Den afrikanske elefant kan blive op til fire meter høj og vejer gennemsnitlig seks ton. Det er ikke så lidt at sige, at den afrikanske elefanter er det største nulevende landdyr. Derudover har elefanten sin store snabel, som kan blive op til 2 meter lang og selve snablen kan indeholde 8,5 liter vand. Elefanter er med dens levetid på cirka 60 år, det landpattedyr der kan blive ældst bortset fra mennesker og menneskeaber. Når man ser på de største elefanter i Afrika er de alle sammen hanner, men ellers ligner hanner og hunner meget hinanden. I spidsen af snablen har elefanten to fingerlignende udvækster, som benyttes når elefanten skal samle sin føde op. Generelt er elefanternes udseende i Afrika sådan, at panden flad og ørerne er meget store.

Elfantens levesteder

Den afrikanske elefant lever i det meste af Afrika, dog i særdeleshed syd for Sahara. Den afrikanske elefant var tidligere spredt over hele kontinentet Afrika, men er på grund af de værdifulde stødtænder og bortskydning har elefanterne splittet sig op i mindre bestande syd for Sahara. Her kan elefanten både findes på den tørre savanne og i tæt frodigskov. Elefanter er med sin store størrelse meget afhængighed af føde og ikke mindst vand, derfor findes de oftest ved vand tæt på dem. De bruger typisk over halvdelen af dagen på at lede efter føde og vand.

Den indiske elefant

Den indiske elefant er også kaldt den asiatiske elefant. Elefanten, som navnet afslører, lever i Asien. Elefanten befinder sig i 13 forskellige lande i Asien, som er fra Indien i vest til Borneo i øst. Den asiatiske elefant vejer op til 5 ton. Det der kendetegner den asiatiske elefant, er at den har væsentlig mindre øer end den afrikanske elefant. Derudover er det kun hannerne der har store mærkeværdige stødtænder, hvor hunnernes stødtænder dårlig nok kan ses.

Elefantens føde

Føde er nødvendigt for en elefant at indtage mange gange om dagen. Det imponerende dyr kræver gigantiske store mængder mad og vand for at overleve. En voksen elefant kan spise hele 150 kilo mad på en dag og når maden hovedsaligt består af grene, græs og buske så tager det mange mængder mad for at elefanten føler mæthed. En enkelt elefant siges også at skulle have over 300 kilo mad, så det kræver meget græs, grene og buske. Det siges desuden at over halvdelen af elefantens dag består i fødesøgning og fødespisning. Derudover bliver vandhullerne nær elefantens bo benyttet flittigt, hvor de kan indtage op til 200 liter vand. Det lyder af rigtig meget, men på grund af dens unikke snabel kan elefanten indtage 210 liter vand bare på 4,5 minut.

Elefant - et socialt dyr

Elefanterne lever typisk i flokke, flokkene er bestående af flere hunelefanter og deres unger. Flokstørrelserne er typisk på omkring 10-11, dog kan flokkene også komme helt op på flere hundrede elefanter. Når hannerne er blevet kønsmodne omkring de 11-12 år så forlader de familiegruppen og vandrer alene for at danne ungkarleflokke. Hannerne kommer kun nær store flokke når flere af hunnerne er i brunst, derefter kæmper hannerne typisk om parringsretten. Her bliver hunnen fulgt af hannen i op til flere dage, indtil hun er klar til parring.