Fugleedderkoppen

Edderkopper hedder generelt Araneae og har typisk en todelt krop, otte ben, spindevorter og giftkirtler. Der er omkring 39.000 beskrevne forskellige arter i verden og i Danmark er der omkring 500 forskellige arter. Edderkopper er generelt alle sammen rovdyr, bortset fra én enkel planteæder. Kort sagt, der er edderkopper overalt i verden. Men specielt for Tanzania og Afrika er, at de største arter af taranteller/fugleedderkopper er meget udbredt her.

Fakta om fugleedderkoppen

Navn: Mygalomorphae
Levested: I troperne, overalt i verden
Alder: Omkring 20 år
Størrelse: Vejer omkring 100-125 gram
Føde: Insekter
Kendetegn: Behåret og kraftig edderkop
Edderkop

Fugleedderkoppen eller tarantellen er efterhånden et af de mest frygtede og afskyede dyr i verden. Derudover findes der mange kreative og fantasifulde historier om fugleedderkoppen, som ikke er helt sande. Fugleedderkoppen kan let virke drabelig i dens udseende, men sandheden er en helt anden. Edderkoppen er nemlig yderst harmfuld og er mere bange for mennesket end den vil bide. Den kan meget bedre lide at spise insekter end at stikke i mennesker. Dog kan det ske, og derfor skal man stadig være lidt tilbageholdende, når man kommer nær sådan en edderkop. Selvom fugleedderkoppen virker som et dyr man skal holde sig langt væk fra, er dette ikke tilfældet. For det er et yderst fascinerende dyr at iagttage og sent en oplevelse man vil glemme. Derudover er edderkoppen ikke dødelig for mennesker. Deres bid er meget sjældne på mennesker, men når det sker, er de meget smertefulde og skal behandles. Deres bid minder allermest om hvepse-bid, det gør ondt!

Fugleedderkoppens fysiske kendetegn

Taranteller er også kaldt fugleedderkopper. Gruppen fugleedderkop omfatter de allerstørste arter af edderkopper. De kan blive helt op til 30 centimeter lange i benspænd for de største. Hvor nogle af de mindste kun er et par centimeter lange. Denne art adskiller sig fra andre arter, ved at deres giftkroge går vertikalt. Hos ganske almindelige edderkopper går deres giftkrog horisontalt. Det vil derfor sige, at fugleedderkoppen “dolker” deres bytte, hvor andre edderkopper bidder med giftkrogene. Der findes omkring 900 forskellige kendte fugleedderkopper ud af 39.000 beskrevne arter i verden. Gruppen indenfor taranteller har flere forskellige arter. Men én af de mest populære i Tanzania er bavian edderkopper, som også er kaldt tarantulas uden for syden i Afrika. Bavian edderkoppen er efterhånden kendt som et eksotisk kæledyr. De er store, tunge og behårede. Deres farver kan varierer lige fra gyldne-brun til helt sort. Fugleedderkopper har otte øjne, med dette tænker man at deres syn må være godt, men det er ikke tilfældet. De ser som regel rigtig dårligt, da øjnene opfanger elektromagnetisk stråling fra dens omgivelser.

Fugleedderkoppens levesteder

Edderkoppenen

En bavian edderkop foretrækker frem for alt andet at bo i tørre omgivelser. Det vil sige de sjældent findes nær beboelse. Dette er også gældende for fugleedderkopper generelt. Derfor vil du formentlig ikke møde en fugleedderkop nær dit hotel, men mere når du er på safaritur. Fugleedderkopper er med sine tætte og kraftige ben tilpasset til at leve i jorden. Den findes gerne på sydvendte varme skråninger i jorden. Hver enkelt edderkop har sin egen rørtunnel. Denne rørtunnel kan blive omkring 30-40 centimeter dyb. Man kan typisk får disse rørtunneler at se, da de stikker omkring 4 til 5 centimeter op over overfladen. Det gør den, så den virker som en fælde for fluer eller andet spiseligt. Hvis en flue eksempelvis kravler over denne fælde, kan edderkoppen indefra hugge sine giftkroge op i byttet og trækkes ned i rørtunnelen.

Fugleedderkoppens føde

Fugleedderkopper lever hovedsageligt af små insekter og leddyr, hvorfor deres danske navn er en anelse misledende. Det er kun de helt store arter, som for eksempel goliath fugleedderkoppen, Therahosa blondi, som har til vane at spise større byttedyr. Goliath fugleedderkoppe kan blive op til 30 centimeter i diameter og spiser netop fugle, små gnavere og firben til hverdag. Fødeindtagelsen, som fugleedderkopperne bruger, kan virke en smule bizar. Selve fugleedderkoppens mund er meget smal, rørformet og ubevægelig, hvilket betyder at al dens føde skal være flydende. Fugleedderkoppen “dolker” først deres bytte, så byttet besvimer, derefter er de nødsaget til at kaste op på sit bytte. Ved at gøre dette, kan dens fordøjelsesvæsker fra maven opløse byttet og dermed kan byttet suges ned i maven.

Leave a Reply