Lake Manyara

Lake Manyara ligger i nationalparken af samme navn. Parken ligger i det nordlige Tanzania nær byen, Mto wa Mbu. Søen Lake Manyara ligger i den østlige del af parken og grænses af Gregory Rifts høje bjergtoppe i vest. Navnet “Manyara” er afledt af “emanyara”, et Masai ord, som betyder en plante i euphorbia familien. Søen udgør 231 km2 af parkens samlede areal på 329 km2. Lake Manyara er også en alkalisk sø og har en Ph-værdi, der er over neutralitetpunktet. I tørperioden trækker vandet meget ind, og efterlader store områder med sumpet jord ved bredderne.

Oplevelser i Lake Manyara

manyara

Selveste Ernest Hemingway har blandt andet udtalt, at søen er “den skønneste i Afrika”. I Lake Manyara findes der en særdeles varieret natur og dyreliv. Naturen omkring søen er fantastisk frodig, og der findes specielt mange store figentræer og mahognitræer. Lake Manyara er desuden en ornitologisk guldgrube, da parken er hjem for omkring 300 fuglearter, og der findes særlig mange store flokke af flamingoer, pelikaner, storker, falke samt en række andre flotte fuglearter. Ud over fuglene kan man finde særlig mange flodheste i vandet, og i området er der særlig mange bavianer, impalaer, afrikanske elefanter, gnuer, vandbøfler, giraffer, leoparder, løver osv.

Nationalparken Lake Manyara er kendt for sine mange flotte og snoede grønne træer. Der findes specielt mange varme kilder i den sydlige del af søen Lake Manyara. Udover de flotte og varierede landskaber og mangfoldige dyreliv kan du også nemt komme til at se noget så sjældent som leoparder og løver, der klatrer i træerne. Dette gør Lake Manyara til en ideel safari destination og absolut et besøg værd. Med en rejse til Lake Manyara vil du været garanteret naturoplevelser for alle pengene.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>