Mkomazi nationalpark

Mkomazi nationalpark er beliggende i det nordøstlige Tanzania på den kenyanske grænse og grænser op til Tsavo East National Park i Kenya, hvorfor der er et meget mangfoldigt dyreliv. Parken blev oprettet i 1951 og er beliggende i både Kilimanjaro regionen samt Tanga regionen. Parken dækker et areal større end 3.200 km2

Landskabet i Mkomazi nationalpark

Mkomazi National Park er en spektakulær vildmark, hvor naturen virkelig har fået lov til at vokse i sin egen retning. Indefra parken kan man mod nordvest se Mount Kilimanjaro, Afrikas højeste bjerg. Mod syd kan man se Para og Usumbara bjergene, som danner en dramatisk kulisse, og mod nord er Kenyas store Tsavo Nationalpark, som er grundlag for vandrende flokke af mange forskellige dyr. Disse to nationalparker danner en af de største og vigtigste beskyttede økosystemer på jorden.

Mkomazi nationalpark er et relativt tørt område, med Nyika buske, gamle baobab træer og isolerede stenede bakker. Yderligere er det store areal især domineret af akacietræer, som dermed præger det landskab, som man ser. Det er en yderst smuk park, som bestemt kan anbefales. Det store areal er yderligere med til at parken ikke virker for overrendt, hvilket bestemt må siges at være et plus.

Safari i Mkomazi Nationalpark

Det sorte næsehorn i Mkomazi nationalpark

Mkomazi nationalpark er vitalt tilflugtssted for to meget truede dyrearter; det sorte næsehorn og dem afrikanske vilde hund , som begge lykkedes genindført i 1990′erne. Den vilde hunde kan ses næsten overalt i parken, men det sorte næsehorn er begrænset til et indhegnet reservat, da sikring af deres forvaring for fremtidige generationer er essentiel. Yderligere huser Mkomazi nationalpark andre forholdsvis specielle dyr, såsom den mindre hornede kudu, den mærkelige gerunuk, en gazella der udmærker sig ved sin slanke hals, bizarre hovedform, og vanen for at stå på bagbenene for at nå akacie træernes blade. Der er således rig mulighed for at opleve fantastiske dyr i Mkomazi nationalpark, som ikke er lige så tilgængelige i andre nationalparker i Afrika.

Udover de mere specielle dyrearter har man i Mkomazi nationalpark også rig mulighed for at opleve de mere almindelige safaridyr, såsom store flokke af giraffer, antiloper, zebraer, bøfler og elefanter. Dermed har man gode muligheder for at få en fuldendt safarioplevelse i Mkomazi nationalpark. Yderligere har man gode chancer for at kunne krydse The Big Five af på sin liste, da det sorte næsehorn netop er tilgængeligt i denne park. Yderligere er Mkomazi en fantastisk destination for fugleinteresserede, da der er mere end 450 forskellige fuglearter registreret i parken, heriblandt kan et par få nævnes: kobolt, perlehøne, struds, sekretær fuglen, og mange mange andre.

Højsæson Mkomazi Nationalpark

Den bedste periode at tage til Mkomazi nationalpark for at se pattedyr og fugle er sidst i juni til start september, hvorimod perioden marts til juni er der, hvor landskabet er smukkest. Således kan man vurdere hvilken periode, der er bedst for én at besøge Mkomazi nationalpark i forhold til, hvad ens forventninger til besøget er.

Informationer om Mkomazi Nationalpark

I parken er der en permanent teltlejr tæt ved parkens hovedkvarter. Yderligere er der et par få grundlæggende campingpladser, hvor man skal bringe sit eget udstyr. Desuden er der en del hoteller og lejligheder i byen Same tæt ved Mkomazi nationalpark. Mkomazi kan nås via bil fra Arusha eller Dar es Salaam. Man kan også komme til parken via charterfly fra de nærliggende byer. For flere informationer om overnatningsmuligheder, samt adgang til parken, kan dette findes på den officielle side for Tanzania National Parks.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>