Kitulo Nationalpark

Kitulo nationalpark er beliggende i det sydlige Tanzania, mere specifikt delvist i Mbeya regionen og dels i Iringa regionen. Parken dækker et areal på 412 km2. Kitulo nationalpark er et botanisk vidunder, hvorfor det er naturoplevelsen, der tiltrækker de fleste turister til denne smukke park.

Landskabet i Kitulo Nationalpark

Orkidé i kitulo nationalpark i tanzania

Parken er beliggende i meget smukke omgivelser i dele af det tanzanianske højland. Kitulo nationalpark er rent faktisk den første nationalpark i det tropiske Afrika, og er primært oprettet med det formål at beskytte den flora, som eksisterer i dette område. Dette er med god begrundelse, floraen er helt fantastiske i denne park. Den lokale befolkning omtaler Kitulo nationalpark som Bustani ya Maungu, hvilket betyder “Guds Have”, mens botanikere betegner området som Serengeti af blomster. Kitulo er et sjældent botanisk vidunder, som er hjem til mere end 350 karplanter, og 45 sorter af orkidéer, samt mange flere fantastiske planter. Kitulo er beliggende i omkring 2.600 meters højde, mellem forrevne klippetoppe fra bjergkæden Kipengere Range, også kaldet Livingstone bjergene. Malawisøen, den sydligste sø i Great Rift Valley, ligger ikke langt fra parkens område. Kort sagt – en helt fantastisk naturoplevelse.

Parken blev oprettet som tiltag mod den voksende internationale handel med orkidéløg og andre planter. I 2002 blev oprettelsen påbegyndt, men i 2005 var Kitulo formelt en nationalpark. Fremtidige forslag går yderligere ud på at inddrage den tilstødende Mount Rungwe skov.

Safari i Kitulo Nationalpark

Selvom man kan støde på et par hårdføre bjerg reedbuck og eland, som strejfer rundt, er storvildt tyndt repræsenteret i Kitulo nationalpark. Således er det ikke den traditionelle safari oplevelse, som man skal søge efter, når man rejser til Kitulo nationalpark. Til gengæld er det en fantastisk naturoplevelse, og man kan få nogle fantastiske vandreture. Yderligere er der mange fugleinteresserede, som finder parken interessant. Parken byder dermed på både hiking, svømning i Malawisøen eller trekking i bjergene.

Højsæson for Kitulo Nationalpark

Der er flest af de smukke vilde blomster, som blomstrer mellem december og april, hvorfor dette bestemt er en god årstid at besøge denne park. De mere solrige måneder fra september til november er mere komfortable for dem, der er på trekking eller vandretur, men dog er det mindre belønnende for de botanisk interesserede. Man kan snildt besøge Kitulo hele året, dog er det vigtigt, at man overvejer, hvad der er vigtigst at opleve. Ydermere kan det endda være relativt koldt og tåget i juni til august, hvorfor man måske vil undgå denne periode.

Informationer om Kitulo Nationalpark

Indgang til Kitulo nationalpark

I Mbeya, en by 100 km fra Kitulo, kan man finde alle typer af overnatningsmuligheder, lige fra luksus, til gæstehuse og camping. Der findes dog ingen overnatningsmuligheder inden i selve parken, men basis overnatning er muligt ved Kitulo farm tæt på. Der er dog tale om, at der i fremtiden skal være campingpladser inden i parken. I midlertidig kan parken kun nås ved en 3-4 timers kørsel i en firehjulstrækker fra Mbeya. Der findes særlige reguleringer i området, hvilket er hovedsageligt til for at beskytte parkens flora, dermed må man ikke ødelægge planterne på nogen som helst måder. Man vil blive nærmere informeret om reglerne i parken ved ankomst. For mere information om parken, transport og overnatningsmuligheder, kan dette findes på den officielle side for Tanzania National Parks.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>