Kilimanjaro Nationalpark

Kilimanjaro er både navnet på afrikas højeste bjerg, på en regionen, men også på en nationalpark. Kilimanjaro nationalpark er beliggende 300 km syd for ækvator i Kilimanjaro regionen. Parken indeholder hele Kilimanjaro bjerget og dækker et areal på 1,688 km2.

I begyndelsen af ​​det tyvende århundrede blev Mount Kilimanjaro og de tilstødende skove erklæret vildtreservat af den tyske kolonimagt, i 1921 blev området udpeget til en fredskov, og i 1973, blev den del af bjerget, der er over trægrænsen (omkring 2.700 meter) omklassificeret som en nationalpark. Kilimanjaro Nationalparken blev senere i 1987 erklæret et verdensarvsområde af UNESCO, og i 2005 blev området udvidet til at omfatte hele den montane skov, som tidligere var under Kilimanjaro Forest Reserve. Således er Kilimanjaro Nationalpark i særdeleshed et område, der bliver passet på, samt et område som bestemt er værd at besøge.

Landskabet i Kilimanjaro Nationalpark

I og med at størstedelen af nationalparken indeholder Kilimanjaro bjerget, er landskabet meget varieret, da det strækker sig over meget store højdeforskelle. Således starter man i grønne og frodige skovområder, for at bevæge sig op i mere golde områder, for tilsidst at vandre i et ørken lignende område. Hvis man når helt til tops, hvilket er 5,895 meter over havoverfladen, kan man stå med fødderne plantet i sne. Kilimanjaro har nemlig, på trods af sin placering tæt ved ækvator, en gletsjer på toppen. Det er en yderst smuk nationalpark, som man næsten ikke må gå glip af, når man er i Tanzania. Om man ikke kommer til tops, bliver man nødt til at have set og oplevet Afrikas højeste bjerg, Kilimanjaro.

Safari i Kilimanjaro Nationalpark

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Der kan findes en lang række dyr i parken. Over trægrænsen er især træ hyraxen ofte set, ligeledes er duiker antilopen og forskellige gnavere et normalt syn. Sommetider viser bushbukken og den røde duiker antilope sig også over trægrænsen, ellers ser man de fleste dyr nede i den montane skov. Cape bøflen holder til i den montane skov, og lejlighedsvis bevæger denne sig ud på de åbne græsarealer. Hvis man er på udkig efter elefanter, holder disse ofte til mellem Namwai og Tarakia floderne, og en sjælden gang bevæger elefanterne sig op mod højere stigninger. Yderligere kan man i de montane skovområder opleve både den blå abe, sort og hvid colobus, bushbaby og leoparder, samt mange andre dyr. Således er der stadig mulighed for at gå på safari opdagelse i Kilimanjaro Nationalpark, på trods af bjergets dominerende betydning for området.

Højsæson Kilimanjaro Nationalpark

Man kan i princippet tage til Kilimanjaro Nationalpark hele året, dog er den klareste og varmeste periode i december, januar og februar, men vejret er også tørt, dog koldere, fra juli til september. Således gælder det om at tale med et rejsebureau om, hvordan disse forhold vil have indvirkning på de ønsker, som man har til ens rejse.

Informationer om Kilimanjaro Nationalpark

Indgang til Kilimanajro nationalpark i Tanzania

Mange der tager til Kilimanjaro Nationalpark gør dette med det formål at bestige Kilimanjaro. Således er mange af de overnatningsmuligheder, der er i parken, på vej op ad bjerget. Dermed er der flere hytter og lejrpladser på bjerget. Yderligere er der adskillige hoteller og lejrpladser uden for parken i landsbyen Marangu eller byen Moshi. Man kan nå Kilimanjaro nationalpark med fly til Arusha Lufthavn, eller direkte til Kilimanjaro Lufthavn, begge ligger tæt på nationalparken. Fra lufthavnene kan man kan køre på motorcykel eller med bil for at komme frem til Kilimanjaro Nationalpark. Hvis man ønsker at læse mere om Kilimanjaro Nationalpark og overnatningsmuligheder, er der mulighed for at læse mere om dette på den officielle side for Tanzanias National Parks. Yderligere er det vigtigt, når man besøger Kilimanjaro Nationalpark med det formål at bestige bjerget, at man sætter sig godt ind i dette på forhånd. Mere information om bestigning af Kilimanjaro, findes her på siden.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>