Mtwara region

Mtwara regionen er beliggende i det sydlige Tanzania. I øst har Mtwara kystlinje til Det Indiske Ocean og i syd danner Ruvuma floden grænsen til Mozambique. Regionen dækker et areal på 16.707 km2 og har et indbyggertal på omkring 1.270.000. Selvom landet har været underudviklet i mange år, er der dog stadig mulighed for skønne ferieoplevelser i denne region.

Oplevelser i Mtwara

Mtwara er også navnet på hovedstaden i Mtwara regionen. Den lille by er beliggende ud til kysten. Det er et af de mere fjerntliggende områder i Tanzania, hvorfor det somme tider kan fremstå lidt øde. Byen Mtwara har dog en seværdighed, som vækker manges interesse, nemlig St. Pauls Kirke, som huser nogle bemærkelsesværdige vægmalerier, som er malet af tyske præster. Byen Mtwara blev oprindeligt bygget af briterne med det formål, at den skulle danne centrum for jordnødde-plantager langs Tanzanias sydlige kyst. Andre ting man kan foretage sig, når man er i Mtwara, kunne være at tage en kano færge til Msangamkuu, hvor man kan finde næsten uberørte strande, eller man kan gå til Mnazi Bay, hvor man har mulighed for at dykke og snorkle ved Ruvula reef.

Mtwara regionen er ikke en af de mest kendte områder i Tanzania, men dette gør ikke regionen mindre interessant. En af Mtwara regionens forcer er måske netop, at der ikke er så mange turister, så man derved kan opleve næsten uberørte, paradis-lignende steder.

Leave a Reply