Geologien i Tanzania og Østafrika

Afrikas geologiske historie går mere end 3000 mio. år tilbage. Kontinentet indeholder fire prækambriske grundfjeldsskjolde, som senere er omgivet af bjergkæder og delvist dækket af indlandsbassiner med yngre sedimentære aflejringer.

De afrikanske skjolde

De gamle afrikanske skjolde blev alle samlet under den pan-afrikanske orogenese (den aktive proces hvor bjergfoldning sker) som senere indgik i superkontinentet Pangæa. Senere blev Afrika skilt fra Sydamerika, Indien, Madagaskar og Antarktis, og blev således mere eller mindre til det Afrikanske kontinent vi kender i dag. Efterfølgende kolliderede det afrikanske kontinent med det europæiske, hvilket forårsagede dannelsen af Atlasbjergene i den nordlige del af Afrika, samt Alperne i Europa.

Geologiske processer

Geologiske processer skabte for mange millioner år siden en gravsænkning, som går ned gennem Østafrika, blandt andet gennem Tanzania. Kløften skaber et unikt landskab, og i den nordøstlige del af Tanzania, øst for kløften, rejser et højland sig. Højlandet er præget af gamle vulkaner, hvilket har medført den vulkanske undergrund, der hovedsageligt er i området, samt de alpine bjergdannelser. I den resterende del af Tanzania er undergrunden overordnet set prækambrium, og vulkaner er ikke udbredte på samme måde som i den nordøstlige del.

Leave a Reply