Nil-krokodillen

Nil-krokodillen - en frygtløs dræber. Nilkrokodillen er i en stor gruppe af krybdyr og desuden et suverænt rovdyr. Nilkrokodillen findes i det meste af Afrika, dog særdeles syd for Sahara. Nilkrokodillen er den største krokodille i Afrika. Krokodillen er et fantastisk og spændende dyr at iagttage, og det bør bestemt være på listen over hvad man bør se, på sin safaritur til Tanzania.

Fakta om nil-krokodillen

Navn: Crocodylus niloticus
Levested: Afrika og Madagaskar
Alder: 50-70 år
Størrelse: Vejer op til 1000 kilo
Antal: Omkring 500.000
Føde: Insekter, padder, pattedyr, fisk
Kendetegn: Frygtindgydende dræber
kroko

Der er fire forskellige arter i Afrika, hvor Nilkrokodillen er den største af dem. Her er Nilkrokodillen den næststørste af krokodille arterne i verden. Den største af dens art der nogensinde er blevet fundet var i Tanzania, hvor den målte 6,45 meter lang og vejede 1090 kilo. Det mest normale for nilkrokodillen er en længde på omkring 5,5 meter lang og vægt på 500 kilo. Derfor kan man forestille sig, at de mennesker der fandt den største, fik noget af en overraskelse. Der med sin 1090 kilo vejede dobbelt så meget som den art normalt gør.

Nil-krokodillens fysiske kendetegn

Nilkrokodillen er en stor krokodille art, og denne art er meget udbredt syd for Sahara i Afrika. Det, man kan genkende denne krokodille på, er ved dens lyse brune farve der med årene bliver mere og mere grålig. Denne krokodille er imponerende af syn, med dens flotte grove og solide hoved, hvor kæberne er af middel bredde. Der er mange forskellige populationer af nilkrokodiller, og disse varierer også i deres farve og størrelse. Især populationer i ørkenområderne ved Sahara og Mali, er væsentlig mindre end gennemsnitsstørrelserne på nilkrokodiller. Nilkrokodiller har med sine 68 tænder en meget aflang mund, til at have bosted til alle disse tænder.

Nil-krokodillens levesteder

krodille1

Nilkrokodiller findes i søer, floder, sumpe og moser i Afrika. Dog hos krokodiller er der en skarp opdeling af den unge krokodilles levevis og den voksne krokodilles levevis. De unge krokodiller er nemlig fra deres fødsel meget udsatte dyr for eventuelle fjender og for den kraftige varme. Derfor er det vigtigt at gemme den unge krokodille så godt som muligt. Det gøres ved at grave huller ved flodbredden, som de unge krokodiller kan bruge som beskyttelse for varmen. Derudover har de brug for sandbanker, for at bygge reder og hvor de voksne krokodiller også kan slappe af.

Nil-krokodillens parring og yngel

Nilkrokodiller er meget beskyttende gennem deres yngelpleje og parringsperiode, og har en hel unik yngelpleje. Efter parringen mellem nilkrokodillerne graver hunnen hendes rede i sandbanker, i selve flodbrinken. Her lægger hun omkring 50 æg, disse æg bliver lagt omkring en halv meter nede i sandet. Herefter dækker hun æggene til med sand og dødt plantemateriale. Hvorefter hun går i tre måneder og vogter over reden. Her befinder hun sig især frygtindgydende og dræber enhver form for dyreart, der kommer nær reden. Når æggene er tæt på at klækkes, så kan der høres kvækkende lyde fra reden. Denne lyd tiltrækker hunnen hurtigt og hun graver ungerne op. Derefter transportere hun dem ned til floden hvor de kommer i et beskyttet område i floden. Først når de er 7 år er de ikke i fare for at blive ædt af rovdyr.

Nil-krokodillens føde

Når nilkrokodillerne er unger, lever de af smådyr som insekter og hvirvelløse dyr i vandet. Jo større krokodillerne bliver, jo større bliver deres indtagning af føden. Som erstattes af fisk, fugle, krybdyr og frøer. De helt store krokodiller går efter større byttedyr, som katte, unge flodheste og antiloper. Det sker desværre også jævnligt at krokodiller angriber mennesker. Hvilket er absurd at tænke på, fordi der er så mange afrikanere der bader, vasker tøj og bruger floden hver dag til og fra arbejde. Faktisk er det estimeret at krokodiller er skyld i hundredvis af dødsfald, i hele Afrika, hvert eneste år.

Leave a Reply