Insekter

Insekter i Tanzania

Det afrikanske klima betyder en stor mængde insekter, og Tanzania er ingen undtagelse.
Der lever utallige insekter i Tanzania, og tager man på safari, kan man ikke undgå at møde indtil flere af dem. Den største udfordring i forhold til at møde insekterne er, at deres generelt klegne størrelse får os til at overse dem.
Mens mange insekter ikke er skadelige for os mennesker, er der også et par insekter, man skal holde sig fra. I Tanzania stammer de største trusler fra Malariamyggen og Tsetsefluen.

Forskellige insekter i Tanzania

I Tanzania er der rig mulighed for at støde på mange forskellige insekter. Hvis man gerne vil forsøge at undgå nogle af disse, kan det være en god idé at huske at lukke myggenettet tæt, have en blæser eller A/C på, men helt at undgå insekter på en rejse til Tanzania er lidt svært. Et udsnit af nogle af de insekter, som man kan møde på sin safarirejse til Tanzania er:

Edderkopper i Tanzania

tarantel i tanzania

Taranteller, eller som afrikanerne kalder dem, “Baboon Spiders” (bavian edderkopper) er yderst udbredt i Afrika. Taranteller er edderkoppe-verdenens giganter. Det afrikanske navn kommer af, at de to bagerste ben ligner en bavians fingre, heraf navnet. Bavian edderkoppen er en stor edderkop, og dens kropstørrelse kan variere mellem 13 – 90 mm. Det er nemt at genkende denne edderkop grundet dens størrelse, samt dens stærke og behårede krop. Nogle af de taranteller man kan møde i Tanzania er; Dodoma Baboon, King Baboon, Stout Leg Baboon, and Gray Baboon. På trods af at edderkopper for mange er et yderst ubehageligt dyr, som de færreste gerne vil være tæt på, er de afrikanske taranteller, dog stadig en oplevelse at se.

Læs om fugleedderkoppen her

Tsetse fluen

tsetse fluen i tanzania

Tsetse fluen er en familie af fluer med cirka 22 arter under sig, som alle lever i Afrika. Fluerne er mellem 6-15 mm lange og lever af at suge blod på hvirveldyr. Under denne blodsugning kan der overføres blodsnyltende flagellater, som fremkalder afrikansk sovesyge hos mennesker, hvor man får en kronisk infektion i i hjernen. Sygdommen udvikles som regel langsomt. Sættes en behandling ikke i gang i tide, er sygdommen som regel dødelig, dog er der ingen garanti for helbredelse på trods af behandling. Det er dog kun få af fluerne, som bærer smitten. Tsetsefluen, som er mellemvært for den parasit, som er skyld i den afrikanske sovesyge, overfører denne parasit ved et bid. Man er ikke i tvivl om man er blevet bidt eller ej, da tsetsefluens bid er så smertefuldt, at man bestemt vil kunne mærke det. Selvom det lyder som en skræmmende sygdom at få fra en flue, er det dog kun et meget lille antal af danske turister, som er blevet ramt af denne ubehagelig sygdom. Således kan man stadig roligt tage på safari i Tanzania, på trods af tsetsefluen.

Læs om tsetsefluen her

Malariamyggen

Malariamyggen

Malariamyggen har fået sit navn fra den sygdom, som den i mange tilfælde overfører, når den suger blod fra mennesker. Malaria smitter ved, at myggen Anopheles stikker et menneske, som har malariaparasitter i blodet, hvorved det bliver overført til et menneske. Malaria findes kun, hvor Anopheles-myggen findes og især i klimamæssigt varme og fugtige områder, hvilket blandt andet vil sige Afrika. I Afrika findes den farligste form for malaria rent faktisk, hvilket er Plasmodiumfalciparum. Malariamyggen er, på trods af dens størrelser, det farligste dyr i Afrika, i følge flere lister. Denne status har den opnået, grundet den store mængde mennesker, der hvertår dør på grund af dette lille insekt. Man skal dog ikke frygte safari i Tanzania, da der er en række foranstaltninger, man kan gøre, hvis man skal på safari i Tanzania. Disse kan man læse mere om i “Malariafrie safarirejser“.

Læs om malariamyggen her

Leave a Reply