Fuglearter i Tanzania

En safari i Tanzania kan byde på langt mere end de traditionelle firbenede dyr, fuglelivet i landet er nemlig helt exceptionelt. I artsantal overgår Østafrikas fugle snildt krybdyrene og pattedyrene. De farverige og mangfoldige fugle er således en stor del af det alsidige dyreliv som hører til i Tanzania. Det er muligt at se fugle lige fra store, mørke, og frygtindgydende ørne til de små og farverige dværgpapegøjer, og fra den finurligt-udseende struds til den mere elegante og lyserøde flamingo.

Forskellige fuglearter i Tanzania

Fuglelivet i Tanzania er i sandhed en verden, der er værd at gå på opdagelse i. Fuglelivet er rent faktisk så spændende og mangfoldigt, at der med mellemrum afholdes konkurrencer for ornitologer, hvor det gælder om at se flest fugle i løbet af et døgn. Rekorden ligger på den gode side af 400, hvilket er flere end de fleste ville kunne tælle på et helt år i Danmark. Der er således rig mulighed for at opleve fugle, man ikke kan se mange andre steder i verden.

Flamingoen

Flamingo i tanzania

Flamingoen er en familie af fugle, der er nært beslægtet med storken. Flamingoen lever i tropiske og subtropiske egne af verden, herunder også Afrika. Mange kender flamingoen på dens karakteristiske lyserøde eller pinke farve. Yderligere er flamingoen karakteriseret ved en lang, tynd hals samt slanke og spinkle ben. Flamingoer holder til ved vand, da det er i disse områder, de kan finde deres føde. Flamingoer lever nemlig af forskellige alger og krebsdyr. I Tanzania er der således flere vådområder, hvor der er rig mulighed for at opleve kæmpe flokke af flamingoer. Eksempelvis kan man rejse til Lake Manyara, hvor man kan opleve tusindevis af flamingoer.

Læs om flamingoen her

Strudsen

Struds på savannen i afrika

Strudsen er verdens største nulevende fugl, hvorfor den bestemt er en safaritur værd. Den kan blive op til 2,75 m høj og veje op til 150 kg. På trods af at strudsen indgår i fuglefamilien, er strudsen ikke-flyvende, selvom at den har både vinger og fjer. I stedet for at flyve bruger strudsen sine vinger og svingfjer til parringsspil og truepositurer. Strudsens hals og er lang og næsten nøgen, og dens hoved er meget karakteristisk. Hovedet er nemlig påfaldende lille, men med store øjne med en diameter på fem centimeter. Strudsens ben er lange og kraftige, hvilket er brugbart, når den skal løbe hen over savannen. Strudsen kan rent faktisk holde en fart på 50 km/t i op til en halv time og kan kortvarigt nå op på 70 km/t. Udover at strudsen er relativt hurtig, har den også et formidabelt våben i form af dens fod, som er bestående af to tæer, hvoraf den inderste netop er en kraftig hov. Strudsen er udbredt på savanne og i halvørken og lever i store dele af Afrika.

Læs om strudsen her

Marabou-storken

Marabou stork i sø i tanzania

En lidt anderledes fugl, og måske ikke en af de smukkeste og charmerende i verden, er Marabou-storken. Marabou-storken lever i Afrika, syd for Sahara, således er det muligt at opleve Marabou-storken på en safarirejse til Tanzania. Den holder både til i våde og tørre områder, og ofte kan man faktisk finde den tæt ved menneskelig beboelse, da den er mere eller mindre altædende, og sagtens kan finde på at spise menneskeskrald. Marabou-storken er rent faktisk også en ådselæder ligesom gribben er. På trods af at det ikke er den smukkeste fugl, er den bestemt stadig et interessant input på en safari til Tanzania.

Læs om marabou-storken her

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>